Jeg tænker at Clem spiller på en position hvor kompetencerne i høj grad skal sidde imellem ørene. Det handler om at læse kampen, forstå mønstrene i spillet og være forudseende osv.
Det er lidt en anden udfordring end den fx Daramy har, hvor det er meget en direkte duel med hans direkte modstander.
En hurtig spiller er hurtig allerede som 18 årig, en defensiv spiller skal i højere grad modnes og læres op.
Det er svært at se hvilke defensive spillere er til den højeste hylde, det er langt nemmere med de offensive spillere hvor man kan måle mål, assist, fart etc.
Jeg synes Clem er et stort talent, og det skyldes især at han har lykkedes med at bide sig på holdet i FCK som 18 årig.
Det er det absolut bedst tænkelige udgangspunkt for hans udvikling sådan som jeg ser det, han var allerede blandt de bedste i hans årgang for at nå hertil, og nu har han tilmed også fået bedre præmisser for at lykkes fremadrettet.
På sigt skal der bygges mere på, måske noget mere fysik, måske lidt mere deltagelse i det opbyggende spil på forskellige måder (lange aflevering etc.)
Det er svært at sige nu hvor meget bedre han bliver, men han er jo allerede en habil spiller på superliganiveau, og bærer hans egen vægt i truppen.
Det er en fed situation. Selv hvis hans udvikling ikke eksploderer, så er han en værdifuld (og billig) spiller.