Jeg synes, vi ser trætte og ufokuserede ud. Som om de ikke har været klar til kamp.
Valdemar Lund har ikke været god indtil videre. Alt for mange fejl. Og en bred vifte af dem. Han har haft svært ved sine førsteberøringer, sine placeringer og sine afleveringer. Det er ikke godt.
Hakon Haraldsson har også virker noget ukoncentreret. Synes der er for mange gange, hvor han ikke får orienteret sig godt nok eller ikke får god nok retning eller tempo på sine afleveringer. Alt i alt bare lidt for klodset småspil.
Endelig, og det er et mere generelt emne, synes jeg ikke Diogo Goncalves virker ret god. Og jeg tror, det kan gå hen og blive et problem. Lige nu tager han højrekanten og holder dermed Roony ude, hvilket kunne forsvares, om portugiseren gav noget ekstra, Det synes jeg dog ikke, han gør. På ingen måde faktisk. Så skulle man se spilletiden som en investering til når han kommer over i sin "rigtige" side, når Daramy smutter til sommer - dertil må jeg bare sige, at det tror jeg ikke bliver en succes. Daramy kan udfordre på fart, det kan Diogo ikke, og det kommer han heller ikke til. Bolden er rund og alt det der, og det kan være, han pludselig blomstrer, men jeg må erkende, at jeg ikke tror på projektet. Vi bør (skal) kigge på kanter med fart i benene, som kan udfordre ad den vej. Randers - og alle andre i ligaen - sætter to (i dag i flere situationer tre) mand i Daramys område, og alligevel får han noget ud af det, bl.a. fordi det skaber større rum og mere tid til medspillerne, og sådanne kapaciteter har vi brug for.