Derfor; hvis Daramy ikke i et eller format er at finde i FCKs spillertrup i næste sæson, skal vi have noget nyt ind, som kan byde ind med det tempo, han bidrager med. Det kan være, det igen er på tide at kigge på ASO. Eller rettere, blot en eller anden, som kan bidrage med dén færdighed.
ASO er stadig en drømme FCK-spiller i min optik. Han ville passe perfekt ind, og er en spiller vi næsten kan være sikre på ville bidrage fra dag ét. Det lader desværre til at være lidt usandsynligt, men altså - hvis vi skal hente spillere "på et nyt, højere niveau"
som der altid bliver talt om, så kunne han være en god mulgihed for at vise, at vi mener det.
Med den nye transfer "doktrin" skal vi nok også have in mente, at vi næppe henter spillere som blot værende "trupspillere" eller "breddespillere". Enten er det en "stjerne" eller også er det et talent.
Der bliver talt om Bidstrup, og jeg er også sådan rimelig frisk på ideen. Det vil dog være ærgeligt hvis det skal gå ud over Clem som er kommet godt ind på holdet. Han har dog haft et lille formdyk på det seneste, men det er hvad man kan forvente af en så ung spiller. Vi mister Stamenic og det er vel ikke usandsynligt at Falk bliver solgt (nok til Amerika) - samtidig kunne man overveje at lave en "Orri" på Clem og udleje ham og/eller Isak hvis det vurderes at være en løsning. Isak har ihvertfald brug for mere spilletid, og indtil videre virker det som om Orri er inde i en positiv udvikling på seniorniveau for Sønderjyske.
Da F.C. København tirsdag aften vandt over Galatasaray S.K. i UEFA Champions League og samtidig kvalificerede sig til 1/8-dels finalen i UEFA Champions League, forventer PARKEN Sport & Entertainment A/S nu et resultat før skat på 430 til 445 mio.kr