Redigerettirs 23. maj 2023
Valdemar Lund skal nok blive en habil centerback. Det er klart en unfair sammenligning, men han mangler dog i den grad dét udtryk, som Mathias Zanka kom ind i FCK med. Der kan dog heller ikke herske nogen tvivl om, at den manglende stabilitet i startopstillinger, må have haft en negativ effekt på netop den ro, som en 19-årig centerback har brug for. Der er fint plads til ham i truppen - og med mulighed for masser af minutter - når alternativerne er Nicolai Boilesen, Denis Vavro og Davit Khocholava. Jeg vælger naivt at tro på, at vi fremover ikke har halvdelen af dem konstant ude med længervarende skader. Naivt, ja. Derudover er han også en smule hæmmet af sin fart/manglende forudseenhed, når han har Christian Sørensen som sin back-ven. Ganske enkelt fordi Christian Sørensen ikke har den fart, der kan gøre op for egne fejl. Lige modsat Elias Jelert.
Rasmus Falk generer mig voldsomt i øjeblikket. Hvis først han begynder at være en kilde til boldtab og manglende output - typisk i form af tredje-sidste berøring på bolden ved mål - bliver han en hæmsko i den måde, som Jacob Neestrup umiddelbart vil bruge ham på. Spiller Isak Johanneson eksempelvis på samme måde, som han gjorde mod AGF, så bliver det svært at argumentere for, hvorfor han ikke skal spille over Rasmus Falk (som ikke umiddelbart ligger til at skulle have en position længere fremme). Dét at Rasmus Falk også er lønførende (top), gør det mere frustrerende, at vi ganske enkelt ikke få nok ud af ham.
Kan se, at jeg også skylder svar fra sidst, jeg tjekkede ind på bold - i oktober - så dem skal i da ikke snydes for. Baby og alt det der har taget lidt tid, så sorry for ikke at vende tilbage, når jeg nu bombastisk dukkede op og smed et heksehyl for så at skride igen.
@Mijreetep - angående 4-4-2 og hvorvidt det er en go-to for evig lykke. Jeg synes faktisk, at Jacob Neestrup og teamet har vist, hvad det taktiske skift - kald det endelig en videreførelse af, hvad Jess Thorup prøvede på - kan give FCK. Der er ingen tvivl om, at vi stadig er voldsomt afhængige af individuelle præstationer, men jeg synes i den grad, at vi har set, hvad det er, man gerne vil i FCK. Fokus er i langt højere grad på spillet i trekanterne fra midten og frem - bredt - i banen. Viktor Claesson indgår så smukt i netop de facetter af spillet - og evner i den grad at placere sig, så han bare står rigtigt. En anden ting, som jeg er svært glad for under Jacob Neestrup, er at enkelte roller er strengt defineret. Havde man ikke sat sekserrollen til William Clem så klart, tør jeg godt sætte mine penge på, at han var faldet voldsomt igennem. Jeg er ikke sikker på, at han havde overlevet en 4-4-2 (hvis man var nået til ham i rækken af centrale). Det at kunne spille en otter der, kræver så absurd meget mere.
"Så grin du bare videre med den taktik og måde vi spillet på nu. Mit gæt er at du ikke vil grine ret meget (elle rhar grint ret meget) men du styrer jo helt selv hvad du finder morsomt."
Jeg er meget tilfreds med udviklingen. Skulle det ende med et mesterskab, fortæller det blot lidt om den indflydelse, som Jacob Neestrup har haft for den enkelte spiller i at forstå - og tro på - projektet. At der stadig er massive huller i osten, er jeg helt og aldeles klar over. De skal løses med de enkelte spillere i dag; (eks. Rasmus Falk - hvad bliver hans rolle? - Diogo Gonçalves - har han de individuelle kvaliteter til at være kant. Jeg kan godt blive i tvivl, når jeg har set de sidste par kampe, hvor han centralt har en helt anden rolle, som jeg synes han har løst flot. Det kan virke absurd at snakke om, når vi har med en etableret seniorspiller - uden et antal kampe af betydning centralt - at gøre. Ikke desto mindre.) Dét samt nye tilføjelser til truppen.
København.