Hvis man ikke dømmes, mener jeg, at man må regnes for uskyldig. Og så nytter det jo ikke noget, at samfundet alligevel behandler en som skyldig. Det er - helt principielt - en meget farlig vej at gå ned ad, den slags selvjustits på foranledning af en stemning. På den anden side er det en rigtig skidt ugerning, og formodningerne om samme kan være så stærke, at der ikke er anden udvej end et farvel, selvom der ikke er tilstrækkeligt med beviser til en domsfældelse.
Selvom man ikke er doemt kan en gerning godt vaere saa uspiselig at det giver mening for baade arbejdsgiver og det videre samfund at sige fra. Cristiano Ronaldo sagen blev afvist - ikke fordi der var en mangel paa beviser, han anderkendte selv gentagne gange at han voldtog kvinden - men fordi private og fortrolige dokumenter blev stjaalet. Procedure er meget vigtig hvis spoergsmaalet er om man skal sende folk i faengsel, det er mindre vigtig hvis spoergsmaalet er om man skal regnes for uskyldig i det offentlige.