Nande, du roder lidt rundt i det, eller også går det ret galt formuleringsmæssigt.
Domsmænd er også det du kalder ´civile´. Juridiske dommere er nu vel også civile, de er i hvert fald ikke soldater/kombatanter. Du mener nok, at der er tale om lægdommere.
Du har fat i det så langt, at det er ved strafpåstand fire år eller over, at det bliver en nævningesag. Og dermed flere nævninge (og juridiske dommere) end der er domsmænd og juridiske dommere i en domsmandssag.
Omkring højesteretsager er de ikke enkeltstående. Måske du mener principielle, men det er vist også at trække den lidt langt i nogle tilfælde. Almindeligvis taler man om toinstansprincip, som gør at du har een ankemulighed. Det gælder ikke altid, men man kan vel kalde det en hovedregel.
Typisk bør der være tale om en sag, som er anket fra byretten og afgjort i landsretten, og så søger og får man evt Procesbevillingsnævnets tilladelse til at prøve sagen for Højesteret.
For år tilbage kunne man vist i nogle tilfælde aftale sig til at tvister startede i landsretten. Og dermed få adgang til at anke til Højesteret. Ligesom der tidligere var ankeadgang til Højesteret fra Sø- og Handelsretten. Det er mig bekendt ikke længere en mulighed.
Boomer by proxy.
Synes en stork er grim med langt næb.