"Daramy, Grønkjær eller andre hurtige spillere havde bestemt også fået "hjælp"i en kamp som i går"
- Selvfølgelig, det er en holdsport. Hjælpen var dog massiv i går, og det handler også om, at Achouri ikke kan løse sin dobbeltmarkering med fart alene. Det handler i øvrigt også (og måske primært) om, at man havde set sig lune på at såre Vejle i deres højre side - og naturligvis, at vi har spillerne til at kunne udføre det.
"Achouri giver præcis det der er brug for og det bliver kun bedre"
- Jeg mener ikke, han giver os lige præcis det, vi har brug for. Jeg mener stadig, vi har brug for udtalt tempo. Jeg tror også, han bliver bedre, men det har ikke så meget med min anke om manglende fart at gøre.
"... at farten og udfordringerne netop forsvinder og modstanderen kan gå så højt på os uden den store konsekvens"
- Jeg tror, og det er min store bekymring ved det, at udfordringer alene ikke kan stække modstandernes høje pres. Det kan fart bedre gøre. Men vi får se. Det kan sagtens være, jeg tager fejl. Det ville glæde mig i dette tilfælde.
"Hvad er i øvrigt en hurtig spiller i din optik?"
- Jeg mener, jeg skrev det for et par dage siden; en spiller som er hurtig med bolden på fødderne, som er eksplosiv, som er usædvanligt veltimet i sine udfordringer og som kan holde sin fart længe nok til at sætte sin modstander på det. Gustav Isaksen er en sådan type, om end han er målt til at have en topfart som er lavere end den Achouri kan byde på.
"Og hvis han skulle have samme tekniske egenskaber som eks. Achouri, hvad tror du så han koster?"
- Jamen den præmis kan jeg heller ikke deltage i, for det ligger udenfor vores range. Men på den position vil jeg hellere have topfart og acceptabel teknik end topteknik og acceptabel fart. Og jeg har slået til lyd for, at det er ok, at et køb af en sådan spiller, er vores dyreste. For jeg tror, han vil være det værd. Således er jeg også ok med at købe Daramy tilbage for 60+ mio. kr.
Endelig; det skal ikke læses som en kritik af Achouri. Jeg synes han er god. Jeg er bare ikke sikker på, at en trup med Achouri, Diogo og Moi har den rette balance. Hverken ift. fart eller favoritfod. Men som jeg også skrev for et par dage siden; jeg kan sagtens tage fejl, i det der ligger en masterplan, jeg bare ikke lige kan få øje på. Det håber jeg da, for det vil være det bedste for FCK.