Snak

Mere indhold efter annoncen

Naturligvis mangler vi da fart i offensiven, for vi har ingen spillere, som med bolden på fødderne kan sætte sin modstander over 20-25 meter. Det kan dog godt være, at vi kan undvære farten, hvis man har en plan for sine offensive spillere, som man ad anden vej kan få sat i scene. Endelig ser ligaen svagere ud i denne sæson (vurderet på tre runder :D), så uanset hvad, kan det sagtens vise sig at række med det materiale, vi pt. har.


Fart i benene bliver jo nemmere elimineret i en kamp som denne hvor du enten møder en baglinjen eller en dobbeltopbakning, hvorfor det hurtigt kommer til at ligne manglende fart. Igen kommer Achouri fri i nogle sekvenser og jeg er sikker på det kun bliver bedre.


I øvrigt er fart i benene ikke nødvendigvis Daramy på de betingelser, der var for ham i dette transfervindue. Minimum fire superligaklubber havde sidste sæson offensivspillere med fart i benene samt kvalitet, på sammenligneligt plan. FCN, OB, FCM og FCK. Ingen af dem har mig bekendt brugt 100+ mio. kr. på nogen af de spillere. Det handler om at kunne fodre sin trup med de profiler, den har brug for, og det handler igen om en slags scouting- eller akademi-mæssig supply chain, som der i tilfældet FCK, skal være styr på fra PCs side.


Hvilke profiler er det, som du mener har den fart og kunne være attraktive for FCK og stadig ikke synes at være uden for rækkevide lige nu.

Men jeg understreger at fart er nødvendigt for holdet, men kan ikke stå alene. Og man skal bare huske at fortælle hele historien, når man foreslog en spiller med fart og hvsd man ikke får. På den baggrund synes jeg ikke det er så slemt, som det gøres til.

Andre spillere bliver bare oftere bedømt mod hold som ikke står dybt og derfor har rigtig meget bagrum at løb og udfordre i.


Denis Vavro er vores bedste midterforsvarer. Han er bestemt ikke perfekt, han begår masser af fejl, for han er spiller, som både kan miste overblikket og satse i sine dueller. Og så har han selvfølgelig gode og dårlige perioder, ligesom alle andre spillere. Til gengæld er han den eneste af vores centerforsvarere, som har en fysik og tilstedeværelse, som hele bagkæden kan læne sig op ad. Og han bringer det ofte i spil i de helt store kampe.


Man forstår i hvert fald godt at han ikke slog til Lazio og tildels udlandet. For ringe på bolden og dårlige beslutninger, der ofte ender med for mange basale fejl. Men hans fysiske tilstedeværelse, er på højt niveau.
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”

Kunne vi være ude efter Tochi Chukwuani? Jeg undrer mig over hans afvisninger af attraktive klubber (mere attraktive end Lyngby, forstås), og han må gå og vente på det helt rigtige for ham, på en måde, hvor jeg tror, at han ved noget. Selvom vi skulle hente Thomas Delaney, har vi et midtbanehul efter exit fra Hakon Haraldsson, Zeca, Isak Johannesson og Marko Stamenic.


Jeg undrer mig også over disse afvisninger og fik samme tanke. Kunne være interessant netop med hans fart med bolden. Jeg har så lidt svært ved ar vurdere ham på alle andre parametre.
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
Pointen var nu også mere at vi har alle vores meninger uanset om du er Nande, du, jeg og (u)tilfreds (nævner ham da folk hurtigt er/var efter ham).

‘Alle har naturligvis ret til deres mening, men pointen er jo så også, at få har interesse i at noget der bliver så fordumme og ækelt som det til tider bliver.

Imo er det i hvert fald ærgerligt når det bliver så useriøst.’

Bingo.

Nærmest ufatteligt, at man skal forklare, at kritik af den brovtende og skingre tone ikke er lig med et blåøjet og uendeligt forsvar af PC.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land. https://imgur.com/a/NnVu7eA
@Matias

Tochi Chukwuani er 8.er, så det har jeg meget svært ved at se for mig
Jeg var desværre ikke hjemme i går, så kunne ikke se vores kamp mod OB. Jeg konstaterede dog senere hen, at vi vandt 2-1, hvorefter jeg gik ind på bold, Facebook osv., og kunne se at der var +200 kommentarer diverse steder og tænkte “Hold da op, der må være sket noget”. Jeg kunne så læse, at mange mente der både var frispark ved vores 1-1 mål og vores 2-1 mål, så jeg skyndte mig ind for at se highlights og må bare sige at jeg tænkte “What?! Er det de to situationer, der afføder så mange kommentarer? Det må næsten være fordi det er FCK, der fik noget ud af det”.

Ved ikke om jeg er mega farvet her? Den med Diks kan nok diskuteres, men umiddelbart ikke noget VAR skal gå ind i, hvis ikke dommeren dømmer noget.

Ved 2-1 målet ser jeg en ikke-eksisterende forseelse cirka 30 sek, før den ligger i målet. Endda en situation, hvor OB får bolden og smider den væk igen.

Folk er generelt hårde ved dommerne hver gang det ikke går som man lige håber.(Uden at vide hvordan dommeren ellers dømte i kampen).

Men godt nok lækkert at få en sejr igen. Hvis vi så lige kan slå Prag ud tirsdag, har det været en klasse sæsonstart.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Fart i benene bliver jo nemmere elimineret i en kamp som denne hvor du enten møder en baglinjen eller en dobbeltopbakning"

- Jeg taler om manglende fart som et generelt problem, ikke ift. kampen i går. Det sagt er fart ikke et problem for den udfordrende spiller, hvis denne er dobbeltmarkeret. Det er altid en fordel i fodbold, hvis man kan supplere sine evner med tempo. Desuden; dobbeltmarkering er med meget få undtagelser en udløber af en game plan, hvor dette er en del af den defensive basic. Og det er sjældent der, farten i udfordringerne kommer i spil. Det gør det til gengæld i situationer, hvor modstanderen har hevet sig selv ud af den defensive struktur, hvilket modstanderen har, stort set det sekund, holdet går i angreb.

"Hvilke profiler er det, som du mener har den fart og kunne være attraktive for FCK og stadig ikke synes at være uden for rækkevide lige nu"

- Jeg er selvfølgelig beæret over, at du har det indtryk af mig, at den del har jeg fuldkommen styr på. Sagen er dog den, at det har jeg ikke. Mit argument hviler derfor på det, synes jeg, logiske synspunkt, at hvis vores koncept har brug for fart, så skal spotsdirektøren kunne fodre det med profiler, der har det. Og da nytter det ikke, at hente spillere til de pladser det skal udføres fra, som kan alt muligt andet, men ikke har tempo, hvis tempo er et element, der er brug for.

Jeg kendte heller ikke Gustav Isaksen, Ernest Nuamah og Yankuba Minteh inden de slog igennem hos vores superligakonkurrenter - jeg ved bare, at de har slået igennem hos vores superligakonkurrenter, og at ingen af dem har kostet i omegnen af 100 mio. kr., så de må altså være til at få fat i. Det betyder ikke lige nu og her, men det betyder, at hvis man har en plan for, hvordan holdet skal spille, så skal PC selvfølgelig kune sikre, at træneren har det rette spillermateriale, og dertil har han brug for at stable en profilmæssig supply chain på benene. Der er ikke noget hokus pokus i det. Det kan være pisse svært, det anerkender jeg til fulde, men det er jo ligesom de betingelser, man giver hinanden, når man lægger sådan en sportslig plan. Jeg har i øvrigt skrevet flere gange, at det kan være, man har en anden plan for holdet, som eliminerer behovet for den type spiller, og så er dét problem jo løst. Jeg har bare ikke luret den plan endnu, men det kan jo være, at det kommer.

Ift. vores seneste kampe, har Achouri i et par situationer mod Sparta Prag og også en i går, hvor han har bolden overfor en direkte modstander i vores venstre side, efter modstanderen har været i angreb. I ingen situationer gik han bare forbi dem. Det synes jeg er et problem. Ikke fordi, det nødvendigvis havde skabt mål, men fordi, det slet ikke sker. Igen; det kan sagtens være, at der er en plan for at omstille sig til det materiale, man har, eller at kompensere for det via andre spillere, som kan bringe fart i spillet.

Endelig er det sådan - hvilket det altid har været - at mange tilhængere begejstres over nye spillere, en ny fremtid, og gerne går i forsvar for dem, på områder, jeg personligt mener, de ikke kan forsvares. Og derfor er jeg godt klar over, at vi kommer til at have disse snakke mange gange fremover. Havde jeg været mere aktiv, som for blot en håndfuld år siden, havde de snakke været betydeligt længere og hyppigere. Achouri er en dygtig fodboldspiller, men jeg har ikke set ham byde ind med de ting, der forlod os med Daramy, og som jeg stadig mener, at holdet har brug for at kunne sætte i spil. Jeg tror, vi går en god sæson i møde alligevel, og det baserer jeg på, at ligakvaliteten er lavere blandt vores nærmeste konkurrenter, især nu/når deres største profiler er væk.

"Men jeg understreger at fart er nødvendigt for holdet, men kan ikke stå alene"

- Jeg har aldrig påstået andet. Jeg har derimod argumenteret for, at vi ikke har den fart hos vores offensivspillere, som jeg mener, vi har behov for.
@Larsen13

Diks laver en klart ulovlig screening af OB-spilleren. Dette sker dog inden, at hjørnesparket bliver taget, hvorfor der aldrig kan dømmes frispark jf. første linje i fodboldlovens §12: Der kan kun dømmes direkte og indirekte frispark eller straffespark for forseelser, som bliver begået, mens bolden er i spil..

Mht. det andet mål mener jeg (er ikke sikker), at der tale om en ny spilsituation efter det ikke dømte frispark, idet OB erobrer bolden efter forseelsen - inden FCK får bolden tilbage og scorer til 2-1.
@Matias

Enig. Achouri er ikke en dårlig spiller, han virker til af have bedre kvalitet i afleveringer og afslutninger end Daramy.

Men han kan ikke accelerere forbi modstanderen og lave en cutback aflevering ind i feltet som Daramy var så god til.

Achouri kan godt dribble, men jo bedre hold og forsvarsspillere vi møder jo sværre får han. Derimod Daramys antrit og acceleration, det er de færreste der er så hurtige, det vil sige uanset hvor god en forsvarsspiller man er, så er det svært at følge med.

Men det er jo også årsagen til Achouri koster 22.5m DKK og Daramy 130m DKK.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
#Mold

Tænker også det er mest 1-1 scoringen, der er kontroversiel, men så en video af det, hvor det ligner, at Diks er mellem to OB spillere, så hvis vi i teorien “fjerner” Diks, så vil OB spilleren løbe direkte ind i den anden OB spiller. Min pointe her: Den OB spiller Diks screener kommer aldrig til at nå Lerager. Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan være begået en forseelse, men mener ikke, at det har indflydelse på scoringen.

Men hvis det bliver begået inden, som du også skriver, er der vel i virkeligheden intet at komme efter så jo.
Kvart i Bold skriver at det ligner der sker noget med Noah Sahsah.

Han er ikke med i truppen til FCKs u19 kamp som spilles her og nu.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Annonce