Jeg håber egentlig ikke, at man lejer ham tilbage for et halvt eller helt år i forbindelse med et salg.
Han er helt sikkert en af dem med det højeste potentiale, vi har haft i klubben nogensinde, og han ville kunne udvikle sig til at ødelægge superligaen om en to års tid. Men jeg synes egentlig ikke det giver mening, at være talentudvikler for en storklub.
Lige nu spiller han meget, på grund af potentialet, hvilket giver noget snor. Men han er godt nok også meget svingende og usynlig til tider, hvilket jeg kun mener man skal leve med, hvis topniveauet er af en anden verden i superliga-regi.
Daramy er en spiller, som jeg mener det kunne forsvares at lave en lejeaftale med, da han var længere fremme i udviklingen, og var alt for god til superligaen til sidst.
Jeg håber det bliver et farvel til Roony snart, og at vi får en uhørt høj sum for ham. Og så skal han være mere end velkommen tilbage, hvis tingene på et eller andet tidspunkt ikke rigtig går den rette vej. Han vil blive savnet, også på grund af den altid gode attitude, men han er ikke uerstattelig