Redigerettors 14. mar 2024
Det er jeg med på, men den udtalelse kommer jo også i kølvandet på, at Corner ikke har præsteret.
Havde Corner i samme periode ikke haft skader, men bombet i hver kamp og været på skåneprogram, så havde piben haft en anden lyd.
Jeg læser Neestrups udtalelser som om, at man ikke kan slappe af til træning og forvente at starte inde. Men der kan jo være fysiske ting som gør, at man ikke er fit til at træne på 100% hver gang. Falk startede jo også inde i weekenden, til trods for at han tidligere på ugen ikke havde kunne træne for fulde hammer. For mig handler hans udtalelse om at man skal vise den rette vilje, engagement og indstilling til tingene - og det kan man jo godt, selvom man har en fysisk begrænsning der gør, at man ikke kan træne med på 100%.
Vi havde stor succes med N´Doye, som mere eller mindre også kun spillede kampe til sidst. Havde Corner haft tilnærmelsesvis samme niveau i kampe, så havde han også spillet uagtet hvor ofte han trænede, det vil jeg godt vædde med.
Neestrup har også adskillige gange udtalt, at det er de bedste 11 der starter, og havde Corner været en af dem, så havde han startet inde til trods for hvor ofte/hårdt han træner.