Redigeretman 25. mar 2024
"Var Linderoth ikke hentet som en del af Holmstrøm-doktrinen. Måske lige inden, den for alvor blev gennemført?"
- Et år inden. Han kom til som profil til en decimeret, central midtbane, hvor Erik Mykland stoppede på øverste hylde, Thomas Røll havde vist, at skaderne havde gjort ham ekstra langsom og at han aldrig ville finde melodien centralt, hvorfor han kort tid senere blev lejet ud, Christian Lønstrup var blevet for gammel og frem for alt at Peter Nielsen lagde støvlerne på hylden. Linderoth kom faktisk til i et ok transfervindue, sådan, navnmæssigt betragtet. Han ankom sammen med Magne Hoseth, Dan Thomassen og Janne Saarinen. Og Lars Jacobsen var føjet til interiøret et halvt år tidligere. Nu viste det sig så, at Hoseth var for skrøbelig, Saarinen flunkede fuldkommen og Dan Thomassen aldrig blev andet end en, ganske vidst, habil trupspiller.
Men Linderoth kom ind på et hold i opløsning og uden ledere. Bo Svensson, som aldrig var min kop te (jeg ved godt, visse finder holdningen nærmest blasfemisk), spillede i sin helt egen verden og virkede nærmest isoleret fra resten af truppen, Sibusiso Zuma havde spillet af og skulle egentlig bare videre, Ole Tobiasen bød aldrig ind med de lederevner, man regnede med, at han havde og Martin Albrechtsen, som i det mindste havde energien til at supplere Linderoth, var blevet solgt til West Bromwich. Og således gik man ind til sæsonen 04/05, hvor vi som bekendt tabte 0-5 til både Gorica og Brøndby og var milevidt fra mesterskabet, som i øvrigt blev Brøndbys sidste i 16 år.
Sæsonen efter fik Linderoth den stamme af spillere, han havde brug for, som led i NCH-doktrinen. Ind kom Michael Gravgaard og Jesper Christiansen fra Viborg, Andre Bergdølmo fra Dortmund og Marcus Allbäck fra Hansa Rostock. Andre kom også til, men sådan, ledertyper. Senere på året supplerede man med Atiba Hutchinson og Brede Hangeland, samt erstattede Hans Backe med Ståle Solbakken. Og resten er historie, for det var dér, det FCK vi kender i dag, for alvor blev grundlagt.