Neestrup famler og famler. Både hvad angår spillestil og spillervalg. Når vi spiller med Corner reduceres vi til en dårlig version af Ståle. Desuden afgiver stadig alt alt for meget initiativ og boldbesiddelse til modstanderne i for store dele af kampen.
Ledelsen skal virkelig evaluere grundigt på, om Nees er den rette træner, for det her helt horribelt, hvad han har præsteret herhjemme i denne sæson. Det kan end ikke CL reparere.
Skal man komme Nees i møde, så er truppen også gjort langt langt bedre end den i virkeligheden er. Hypet af journalister og fanmedier. Vi har ikke én eneste spiller i den nuværende trup, der vil indgå i et all-time FCK-hold.
De nærmeste er nok Grabara og Falk. Førstnævnte har for store udsving og sidstnævnte spiller for ofte ude af position.
Claesson og Moi er udråbt til store profiler, men ingen af dem indgår i startformationen på deres respektive landshold, der begge er i den bløde europæiske mellemvare. Der er langt langt fra vores nuværende midtbane til en midtbane med folk som Linderoth, Kvist, Delaney og Atiba blot for at tage de bedste.
På mål vil jeg hellere have Joronen, Myhre eller Robin Olsen i stedet for Grabara. Alle målmænd, der udstråler en enorm ro og sikkerhed.
I forsvaret er der stadig kaos alt for ofte. Dårlig positionering, elendig kommunikation og håbløse beslutninger, når man enten skal falde eller skubbe op. Der er milevidt op til Zanka/Johansson, Gravgaard/Brede, eller da vi havde rutine som Jacob Laursen, Ulrik Laursen eller Bjelland.
På backs er vi nærmest historisk dårlige; Jelert bliver jeg formentlig aldrig fan af. Spiller på følelser, og taber konsekvent hovedet. Både offensivt og defensivt har han alvorlige mangler, og han er ikke i nærheden af Posh, Lars J, eller Ankersen, da sidstnævnte var på toppen.
Det samme gør sig gældende i venstre side. Meling er én stor skade, Chr. Sørensen er vældig sympatisk og teknisk dygtig. Han mangler dog både fart, temposkift, duelstyrke og fysik. Igen er der langt op til Niclas Jensen, Augustinsson, Wendt, VK og Bergdølmo.
I angrebet er vi ligeledes historisk dårlige. Vi har ikke en nier, der er nærheden af at lave mål på regelmæssigt. Corner er en katastrofe, mens Orri fik reddet lidt af æren i går, men i forhold til Damen, Santander, Santin, Allbäck eller Corner version 1 og 2, så er der jo himmelvid afstand.
PC og Nees har fået samlet en masse hybridspillere uden tydelige spidskompetencer. I den nuværende trup vil jeg pege på Achouri, Lerager, Corner og Roony som spillere, hvor man virkelig kan få øje på, hvad de kan bidrage med. Resten er groft sagt en vurdering af dagsform og de indbyrdes relationer. Diogo er et godt eksempel. Absolut intet bundniveau baseret på egne egenskaber, men udelukkende afhængig af, at Moi, Claesson etc. spiller godt, hvilket vi kan sige om resten af midtbanen minus Lerager.
Endelig så skriger alle vores skader til himlen; enten køber vi spillere med al for tinge fysik, eller også trænes der forkert, eller doseres forkert. Corner kan slet ikke træner, og det er helt håbløs i forhold til relationer med de øvrige spillere.
Den store udrensning til sommer kommer forhåbentligt til at blive voldsom, og bør inkludere følgende;
Grabara
Ankersen
Jelert
Boile
Khoco
McKenna
Chr. Sørensen
Claesson
Diogo
Larsson
Falk
Corner
Mukairu
Karamoko
Babacar
I næste sæson så jeg gerne følgende trup:
Målmænd:
En af følgende; (Daniel Iversen/Nathan Trott/Noppert), Sander.
CB:
Vavro, Provstgaard, Zanka, Slotsager
Backs:
Diks, Gaai, Meling, Bjørkan
Midtbane
Lerager, Kamara, Moi, Mattsson, Isak Bergmann, Clem, Højlund, Froholdt, Roony, Achouri.
Angreb
Orri, Mikautadze, Beireth
Det kræver selvfølgelig, at PC får læderet op, og det er Kamara og Mikautadze er formentlig også at strække den i forhold til, hvad vi kan tiltrække. Men PC snakker om øverste hylde, og så må han jo strække sig.
På målmandsposten skal vi have en ny førstekeeper. Nathan Trott har imponeret i Vejle, og jeg kan godt se ham gøre det godt i FCK. Der er noget Joronen og hans karriere. Ejet af en PL-klub, men uden at være førstekeeper. En masse udlejninger med regelmæssig spilletid. Alternativt kunne vi give Daniel Iversen et skud. En stor keeper med, der har masser af erfaring med England og U/landshold. Vi har tidligere været kædet sammen med Noppert, der var lidt af en kanin til VM. Siden har han mistet pladsen på landsholdet, og kan måske fristet til at prøve sig af uden for Hollands grænser. Og en keeper på plus 2 meter.
Der er to store forsvarstalenter i nedrykningsspillet i Provstgaard og Slotsager. Provstgaard er venstrebenet, hvilket vil være en fordel. De bør begge være til at hente for en nogenlunde pris, specielt hvis enten Vejle eller OB rykker ud.
Zanka har været ret god i Brentford, og jeg kan sagtens se ham for en rolle ifht. at stabilisere defensiven.
Gaai har haft det hårdt i Ajax, og ligner nok én, der skal væk. Ham og Diks på højre back kan byde ind med noget forskelligt, og vil være to gode alternativer. Diks har noget power, fysik og målfarlighed.
Bjørkjan fra Bodø har et par mindre vellykkede udenlandsophold bag sig, men er teknisk dygtig og med en virkelig god indlægsfod. Han har meget mere fart og tempo end Chr. Sørensen og vil være en klar opgradering. Bodø er dog vanskelige at købe fra, og vil nok kræve en stor sum.
Vi mangler en sekser, og har gjort det i 100 år. Kamara er rendyrket klasse, men skal han overhovedet være en mulighed, så skal Leeds misse oprykning, og Kamara have lyst til europæisk fodbold.
Isak Bergmann har gjort det godt i Düsseldorf, og jeg kan egentlig godt lide ham, selv om han måske mangler spidskompetencer. Regelmæssig spilletid for en topklub i 2. Bundesliga er bare ikke dårligt, og forhåbentlig har det udviklet ham til at kunne bidrage hos os.
I angrebet er Mikautadze det helt tunge skyts. Fik ikke succes i Ajax, men hamrer mål ind i Frankrig for Metz, der flirter med nedrykning. En teknisk virkelig dygtig spiller, men nok ombejlet af mange klubber på højere niveau, og får EM som udstillingsvindue. Det vil nok være årtiets genistreg af PC, hvis han kan lande ham.
Endelig har jeg Mike Biereth i kikkerten. Han minder en smule om Nicklas Bendtner både i statur og karriereforløb. Dog langt længere fra førsteholdet i Arsenal på nuværende tidspunkt. Han har en alder, hvos han skal spille fast på højt niveau. Har gjort det godt i sine udlejninger. Han er fysisk stærk, hurtig og med gode afslutningsfærdigheder.
En masse strøtanker, men jeg ser en nødvendig i at strømline truppen og få spillere med klare spidskompetencer, sammenholdt med at få luftet noget af metaltrætheden ud af truppen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.