Min kritik går på at man tror en anden tilgang havde ændret resultatet eller øget chancen generelt. Havde vi omvendt tabt point i andre kampe?
Og samtidig, hvornår konkluderer man at spillere ikke har det mentale til at undgå personlige fejl, er det ved første fejl eller anden og hvad får en til at tro at det ikke kan ske på andre tidspunkter, hvis netop ikke det var at man så tilbage og konkluderede på det, hvorfor jeg kalder det mandagstræner.
Det vil være imo være en falliterklæring hvis Neestrup gik ud og sagde "Venner vi ved i ikke kan tåle at have bolden trods at vi skaber mange chancer". Tvivler på det havde øget den generelle motivation.
Pointen er at havde man scoret et mål eller to. Eller begået en/to mindre personlig fejl, og været foran 4-6 point nu, så havde man jo ikke talt om det på samme måde
Fin konklusion, men det er også meget nemt at sige nu.
Man kan jo samtidig kigge på disse kampe som før skrevet og se hvordan det gik med en tilgang med lav boldbesiddelse og defensiv tilgang.
FCN i september (2-2) - vil spiller dårligt med lav boldbesiddelse
Silkeborg første kamp i pokalen (0-2) - vi spiller dårligt med lav boldbesiddelse - ( her kan i tilmed nævnes returkampen som vi vinder
(2-1) hvor vi dominerer totalt også på boldbesiddelse.
FCM 1. Mart første halvleg spiller vi bårligt med lav boldbesiddelse og bliver kørt over. Som skrevet før så har vi flere gange forsøgt med en primitiv måde på andre tidspunkter, hvor det ender med pointtab.
FCN i april første halvleg hvor vi er bagud trods lav boldbesiddelse
BIF i apil hvor vi taber trods lav boldbesiddelse.
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”