Trott har været den bedste keeper i ligaen i denne sæson, så han vil være et naturligt valg. Jeg har ikke set Vejle nok til at bedømme om, det Sten Michael version 2.0.
Til gengæld har jeg set rigelig med Falk til, at jeg finder det hul i hovedet at forlænge med ham. Han bliver hverken hurtigere eller bedre, og hvis det betyder, at man igen igen misser en sekser med kvalitet, så bør PC køres på den lukkede.
Generelt skal vi bare skære alt overflødigt væk på midtbanen, og så beholde Mattson, Lerager og Clem på midten. Clem som reserve naturligvis. Claesson, som var god i går, og Larsson kan vi køre over broen til Malmø. Diogo kan sikkert finde en klub i Grækenland, Tyrkiet eller Portugal.
Jeg ved ikke, hvem PC forventer at sælge Jelert til pt. Han kan ikke forsvare, han har intet offensivt output, han virker uintelligent og hidsig, og han har tabt sin plads til en veteran, som man ikke gider forlænge med.
På den anden plads har Meling både været én stor skuffelse samt én stor skade. At CS ikke har kunnet tilspille sig pladsen, fortæller historien om, at CS er en Superligaspiller med stort S. Bevares hans venstre fod har en nydelse, men ellers er han ikke god nok.
McKenna er væk igen. Han fik chancen, men greb den ikke. Vavro har også spillet færdig. Alt for ustabil til at bygge noget op omkring, og forhåbentlig står der en Championshipklub klar til at hente ham. Boile skal væk. Købes ud af kontrakten. Endelig piner det mig, at Khoco har været så meget skadet. Han er med afstand vores bedste forsvarsspiller, men vi hverken kan eller skal bygge noget om omkring spillere med hans skadeshistorik.
Jeg kan se, FCN allerede jagter Slotsgaard i OB, og der bør vi overbyde. Han bliver god. Det samme gør Provstgaard i Vejle. Hent de to samt en med erfaring, så har vi Diks tilbage, og dermed fire mand centralt.
Diks kan ligeledes vikariere på backen.
Cornerlius er vel en flækket tånegl fra at være fodboldinvalid, og PC kan lige så godt afvikle det defekte køleskab, og investere i noget med en længere holdbarhed. Orri skal såmænd nok blive god, når han lære at sparke bolden forbi målmanden og indenfor stolperne samtidig. Indtil da skal vi have noget andet deroppe. Noget, der gerne kan true dybt og indgå i relationsspillet.
Den her trup er så langt fra at være god nok, og jeg har virkelig svært ved at se os præstere væsentligt bedre i næste sæson. Kampene med top 6 har været elendige, og fraset de to sejre i Brøndby, så har det gennemgående været horrible præstationer, specielt af Nees, der ikke har anet sine levende råd. Nu røg Bo Svensson til Berlin, og PC synes Nees er fantastisk, så der sker intet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.