Jeg synes generelt, der er utroligt meget vanetænkning i omløb omkring sekserpositionen. Det er jo ikke mejslet i granit, at man i alle kampe SKAL reservere en midtbanespiller til at ligge foran forsvarskæden konstant. Det kommer jo især an på, hvilke spillere vi har på de øvrige pladser i forsvarskæden og på midtbanen - og så af behovene i den enkelte kamp.
I min bog er det vigtigt, at midtbanen besidder et passende mix imellem duelstyrke, relationer, fysik og teknik. Med en midtbane som den i går, tipper det over til teknik-siden, uden at der er stærke relationer eller duelkraft nok - og så er det lige gyldigt, om de ligger på linje, eller hvordan trekanten vender.
Det gode ved Delaney er, at han løber begge veje, tager fysiske dueller og afleverer fint. Sådan en har vi savnet, siden Nees af uransagelige årsager holdt op med at bruge Lerager. Vi SKAL have mindst en af de typer på midtbanen, uanset hvordan den er stillet op. Derfor er det også trist, hvis Lerager rejser, for Delaney kan ikke spille 90 minutter i alle kampe henover sæsonen.
Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå