Neestrup sagde det samme efter kampen mod Randers, hvor det også var ret forkrampet. I den kamp havde vi dels et bedre grundspil og kom til chancer, og dels var den kamp mere sæsondefinerende, og vi kunne nærmest KUN tabe.
Lige i den kamp forstod jeg, at presset var hæmmende. I går virkede ikke kun til at være et spørgsmål om, at man var presset af omstændighederne. I så fald er det beskæmmende, at vi med så mange rutinerede spillere på banen ikke har ledere, der kan skabe den fornødne ro og nulstille holdet gennem at gøre det simple i 5 minutter og så bygge på.
Den opgave bør hvile på særligt Falk og Lerager - og de sidste tre år bør vise, at Falk slet ikke er den opgave voksen. Han er ude af stand til at skabe ro. Jeg synes, at en del af det hænger sammen med, at vi ikke har et grundspil, som vi kan falde tilbage på. Særligt når der faktisk var relativt få nye spillere på banen fra start i går.
Der er virkelig meget at tage fat på. Jeg har stadig tillid til Neestrup, og han har virkelig også svære vilkår for at præstere lige nu med historiske store udskiftninger i truppen og stor uro. Så vi skal nok indstille os på et meget bumpy ride den næste måned.
Jeg spekulerer i, om man har lagt en strategi, der hedder, at vi skal være med i spil i toppen, når vi rammer nytår, og så er det make eller break i foråret. Medmindre alting sejler, tror jeg også, at Neestrup får sæsonen ud. For nuværende virker det også fair i mine øjne. Men hvis alle - inklusive fans - skal være ombord på det her projekt, skal der også ske forbedringer hurtigt, og der skal komme en anden tydelighed i, hvad vi gerne vil spillemæssigt.
Til spørgsmålet om Gabriel: Ja, jeg er overbevist om, at han starter inde i weekenden, for han virker minimum et niveau over de øvrige nede bagved.
Kald mig Jakob Skomager