At truppen er et rod, kan i min verden ikke forklare, hvorfor dem man hiver ind, ikke ligner at have den profil, vi søger. Og det er egentlig også en kritik af den slags profiler, vi ikke har hentet ind. Jeg er med på, at mange har det bedre med ikke at snakke for meget om problemerne, og så måske tage hul på en form for opsummering om et halvt eller helt års tid, hvor også de første vurderinger af sommerens indkøb kan begynde at titte frem.
Personligt har jeg hverken tålmodighed til den tilgang eller finder den nyttig på nogen måde. Naturligvis tager man fejl en gang imellem, når man peger på et problem eller en fejlscouting, og naturligvis kommer man til at være for hurtig på aftækkeren nu og da. Det synes jeg dog et mindre problem, end forholde sig til de problemer, der er, på en måde, hvor man sætter sig i en venteposition og forventer at tingene falder i hak lidt efter lidt. Det kommer ikke til at ske, det tror jeg i hvert fald ikke på. Og jeg mener heller ikke, at falder-i-hak-vinklen har en succesrate på mere end hvad der svarer til en tiendedel. Det er ikke min oplevelse under alle omstændigheder.
Til gengæld hober problemerne sig gerne op. Som under Ståle, der de sidste 2-3 år af hans regeringstid, fremviste mere og mere begrænset opdatering af, hvordan spillet udviklede sig. Der var ikke den store konceptmæssige udvikling, det manifesterede sig i hvert fald ikke på banen, og succeserne kom i hus via store, individuelle præstationer og en betondefensiv i Europa. Det afstedkom flotte men for sporadiske succeser. Ét mesterskab på tre sæsoner, en flot EL-kampagne som endte med kampen imod Man Utd., men derudover to rædderlige superligasæsoner hvor vi bl.a. samlet tabte 22 superligakampe og begge gange endte milevidt fra sæsonens vinder, og et par Euro-kampagner der bl.a. bød på et par ringe, ringe præstationer mod IFK Göteborg og Rijeka, som vi endte med at blive slået ud af, og gruppespil i EL, hvor vi i 6 kampe kun lige kreerede chancer nok til samlet 13 afslutninger på mål - det "sjove" i den sammenhæng var i øvrigt, at man startede optimistisk hjemme mod Zenit og ude mod Bordeaux, som man ramte målet imod i alt 10 gange, og Ståle sagde så efter Bordeaux-kampen, at sejen var god men spillet for ustruktureret. Derefter fulgte så 4 kampe med en stram struktur, 1 point via en 0-0-kamp og 3 afslutninger på mål i alt i de 4 kampe.
Ståle tabte kampen mod udviklingen. Han formåede ikke at opdatere sig selv, og var tilsyneladende heller ikke begejstret for at give afkald på det afgørende say, manager-rollen tildelte ham. Med Neestrup er det anderledes, er min fornemmelse. Jeg tror hjertens gerne han vil hjælpes på vej. Problemet er, at han - og med ham; klubben - ikke synes at ane, hvilken hjælp der er behov for. Og så ender man i en blindgyde, som det for mig ligner, at vi er på vej til at havne i.
Vi har siden Daramys exit ikke haft en dynamisk kant. Moi og Achouri (især sidstnævnte) er gode kanter, men de bringer ikke dét til et koncept anno 2024, der er brug for. Ikke at de er dårlige, slet ikke, de er enormt dygtige begge to (Moi er min personlige favorit i denne trup), men bl.a. fordi de er så selvskrevne, kommer vi ikke til at have den tempo på kanterne, som presser vores modstandere tilbage på banen. Alternativerne har været Diogo, Roony og Jordan Larsson som heller ikke har fart i benene som spidskompetence.
Vi har ikke et velfungerende trekløver på midtbanen i årevis. Zeca viste sig som den naturlige 6´er, da han fik to spillere foran ham. Han er blevet erstattet af Falk, som ikke aner sine levende råd på positionen. At man ikke kan se, at Falk er fejlcastet på pladsen, og tilmed forlænger kontrakten med ham, er et vidnesbyrd om, at man tabt orienteringen. Så henter man Delaney, et år eller to for sent (og jo, det kunne godt lade sig gøre sidste år), og bekymringerne om den stadigt mere skrøbelige fysik bliver bekræftet. Det kan nå at ændre sig, javel, men sandsynligheden for, at det ikke ligefrem bliver bedre end nu, er bestemt også til stede. Og vi har brug for kontinuitet i maskinrummet. Jeg ser egentlig Mattsson, Delaney (nogenlunde fit) og en regulær 6´er som en rigtig fin trio. Problemet er, at vejen derhen er brolagt med rusten fysik og en ledelsesmæssig manglende erkendelse af, at der skal et anker af en 6´er ind. Alternativt kan Moi spille 10´er i kæden, det ville også bane vej for en 7´er med fart i benene. Men hvem kigger man på? Robert Skov. En dygtig spiller med et fantastisk skud, men igen uden den spidskompetence, der er aller mest brug for. Det kan være, Robert (brasseren) kan byde ind med det, det ved vi ikke endnu.
Forsvaret har sejlet igennem længere tid. Det er tiltrængt, at det bliver udskiftet. Når man spiller 4-kæde kan man vælge nogle forskellige udtryk.Ét er at have en tydelig leder i centerforsvaret, som kan dirigere resten af kæden. En type som Jacob Rasmussen kunne have været et alternativ. Det er selvsagt et spørgsmål om koncept, hvad man gerne vil have ind, og man har i stedet valgt at kunne stå højere og spille med større risiko bl.a. via et større bagrum. Det er sådan set fint nok. Det er ikke hvad hverken Vavro eller Diks har brug for, så fint nok, at de er på nippet til et exit. Men det ligner da ved gud heller ikke det, nyindkøbet Garananga har brug for. Nuvel, han kan da spille med stor risiko, men det alene er jo ikke et succeskriterie. Han skal lige have chancen, siger mange. Ja da, det skal han, men man skal samtidig kigge på, hvad det er han kan og navnlig hvad han ikke kan. Og han ligner ikke en, som har den rette timing og positionering i sit spil. Kan det komme? Ja, det kan det i princippet godt, men det ligner samtidig ikke, at han re ret hurtig i sin opfattelse af, hvornår en situation bliver farlig, og min fornemmelse er, at han kommer til at slide rigtigt meget med bare at få styr på dén del, at fordelen ved at have spiller som "naturligt" står højere, vil være til at overse.
Huescas ligner en, som kan blive god. Georgieren som backup er måske fint, men han har virket ret shaky i sit pasningsspil i de første minutter, han har spillet i FCK. Som om at holdets nervøsitet, går ham ekstra på. Det kan jeg godt forstå, at det gør, det er bare ikke et positiv for os. Ej heller positivt for os er Birger Meling, som såre simpelt ikke har den energi der skal til, for at gøre en forskel i FCK. Han ligner en offentlig ansat i en 8.00-16.00-stilling. Eller, det er faktisk unfair over for mange offentligt ansatte, som går enormt meget op i deres job og er dygtige til det, men klichéen består.
Gabriel ser god ud, bedømt på gårsdagens indhop, men det er for tidligt at sige, om han kan blive bagkædens frelser.
Angrebet sejler. Orri er skide god i de momenter, han er skide god i(!) Resten af tiden er han faktisk ganske skidt kørende. Hans første touch er ikke indstillet korrekt. Alternativt handler det om koncentration, men det skal i så fald på plads asap. Hans pasningsspil er som nat og dag. Han har endnu ikke fremvist eksempler på den ekstra aggressivitet og fandenivoldskhed i duellerne, at han kan bruges som regulær target i boksen. Der mangler vi Cornelius, men han kommer ikke til at få en bærende rolle i FCK igen. Claessons tid på dette niveau er også ved at rinde ud, og Jordan Larsson er kun en absolut nødløsning på pladsen.
Tilbage står man (jeg) med indtrykket af, at der ikke er styr på truppen. Og ligesom sidste år på samme tid, stiller jeg gerne min røv i klaskehøjde, hvis det viser sig, at jeg tager fejl. Der kom aldrig de konceptmæssige løsninger, jeg efterlyste sidste år, og vi endte uden en titel, på en tredjeplads i rækken, i et felt af klubber, hvoraf ingen af dem for alvor virkede gode. To af dem sluttede bare højere end vi gjorde. Det samme kommer til at ske i år... det vil være min forudsigelse. Og det synes jeg ikke rækker. Ærgerlige placeringer uden den nødvendige retning mod bedre tider, er bare ikke pisse spændende at kigge ind i. Klubben skal kunne håndtere skiftende spotschefer, for strategi og koncept skal være på plads. PC leverede tilstrækkeligt med profiler til et par mesterskaber, og der var noget udvikling at spore. Dog har det måske været tilfældigt, for de spillertyper truppen er blevet fornyet med, har ikke fået regnestykket til at gå op. Og nu Sune Smith-Nielsen. En dygtig leder for ungdomsakademiet. At være sportslig chef for klubbens superligahold, er en helt anden historie. Jeg har ikke store forhåbninger til ham i rollen, jeg har i hvert fald ikke hørt ham udtale noget, der rammer de bekymringer, jeg sidder med, og hans handler har indtil videre heller ikke lignet noget, der giver FCK et boost på hverken kort eller lang sigt. Man alle kan jo blive klogere, og det håber jeg da så sandelig, at FCK gør mig. Føste skridt på vejen er selvfølgelig at få formet truppen.