Jeg er faktisk nødt til at være uenig i det. Jeg mener, at de andre hold presser rimelig højt på os, fordi de netop godt ved, at vi ikke har spillere til at true på fart (som Matias har diskuteret en del gange herinde).
Vi får tit spillet os ud af det høje pres, men så går det for langsomt, og modstanderen kan stille og roligt komme tilbage i et etableret forsvar.
Det, AGF er rigtig gode til, er, at de bruger rimelig mange spillere til at bygge spillet op, og lige så snart deres modstander begynder at gå op i et pres (og for FCK´s vedkommende tit et ret så ukoordineret et af slagsen), får de fundet et hul centralt i banen, hvorfra de så spiller rigtig direkte og med fart. Simpelt, men effektivt.