Snak

Langt skriv, til de interesserede.

Kritisk artikel om skjærbæk og hans magt i Fck.

_________________________________________________________________________________

Kan man eje en fodboldklub uden at være særlig begejstret for fodbold?

Ja, i FC København er det i hvert fald ikke det store problem.

Da Erik Skjærbæk i 2009 købte aktier i Parken, vidste han ikke, han havde købt en fodboldklub, har han tidligere forklaret. Han troede, han havde investeret i et ejendomsselskab.

15 år senere spiller FC København en endnu større rolle i det selskab, han købte en aktiepost på 15,58 procent i, da Parken i 2009 befandt sig på randen af konkurs.

Siden har den fynske rigmand udvidet sin ejerandel, så han i dag sidder på 29,8 procent af aktierne.

Reelt er det ham, der bestemmer, hvad der foregår i Parken, fordi han også i bestyrelsen repræsenterer Karl Peter Korsgaard og hustruen Stella Dalgaard Sørensens ejerandel på 20,54 procent. Det giver lige præcis 50,34 procent af stemmerne.


Erik Skjærbæk styrer FCK og Parken, men han har ikke den store interesse i fodbold. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Bold tegner her et portræt af den sky milliardær, der yderst sjældent stiller op og stort set aldrig udtaler sig. Vi tager dig med ind i beslutningerne i bestyrelseslokalerne, når uenighederne opstår.

For uenigheder har der været en del af i årenes løb, når det kommer til de beslutninger, der er truffet for lukkede døre.

Ståle gik ned i løn
Vi starter med at skrue tiden tilbage til sommeren 2015. Ståle Solbakken ville have mesterskabet tilbage til FCK efter to år uden titlen.

Der skulle opgraderes og satses. Både nationalt og ikke mindst internationalt. FC København skulle tilbage som en altdominerende magtfaktor i Superligaen og på den europæiske scene.

Ståle Solbakken manglede lige den sidste sten, før han kunne skyde sit projekt i gang.

For han skulle først til møde med bestyrelsen for at få vedtaget et nyt, udvidet sportsligt budget.

Nordmanden mødte modstand fra specielt en front. Erik Skjærbæk ville ikke godkende FC Københavns udvidede spillerbudget.

Det var alt, alt for stort, ifølge storaktionæren.

Det kulminerede på et møde, hvor Ståle Solbakken endte med at komme med et meget alternativt forslag, før Erik Skjærbæk ville godkende spillerbudgettet.


Ståle Solbakken ville have sit spillerbudget gennem bestyrelsen og tilbød derfor at gå én mio. kr. ned i løn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Vi var der, hvor vi simpelthen ikke kunne blive enige. Derfor kom jeg med et helt ekstraordinært forslag.

- Jeg stod inde for vores spillerbudget og garanterede i den forbindelse, vi ville vinde guld og kvalificere os til et europæisk gruppespil, forklarer Ståle Solbakken og uddyber:

- Jeg tilbød simpelthen at gå én mio. kr. ned i løn for at vise Erik Skjærbæk, hvor meget jeg troede på projektet, vi arbejdede med.

- Erik Skjærbæk endte med at godkende budgettet og acceptere, at jeg fik den million igen i 2016, efter vi havde vundet mesterskabet og kvalificeret os til Champions League, siger Ståle Solbakken med et smil her ni år senere.

Ville ændre i Daramy-handel
Det er langtfra altid Erik Skjærbæk er involveret, når der sker spillerkøb og salg i FC København.

Specielt ikke, hvis handlerne er indenfor det fastlagte budget.

For to år siden skabte indkøbet af Andreas Cornelius stor intern debat.


Erik Skjærbæk måtte overbevises længe for at være indstillet på at hente Andreas Cornelius hjem til FCK. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Som Bold forstår det på en række kilder, var Erik Skjærbæk på ingen måder begejstret for så stor en investering, selv om det faktisk var en handel, der foregik indenfor budgettet.

FCK var netop i færd med at sælge Pep Biel, samtidig med, at Andreas Cornelius var på vej ind ad døren i Parken.

Skjærbæk mente, at en investering på 45 mio. kr. var for meget at binde sig op på. Ikke mindst fordi der også kom en meget stor lønpakke på fem år oveni til et anslået beløb på 60 mio. kr.

Andreas Cornelius havnede som bekendt i FC København, men det skete først efter stærke overtalelsesevner overfor storaktionær Erik Skjærbæk.

Den følgende sommer var Erik Skjærbæk igen på banen. Det skete i forbindelse med Mohamed Daramy-salget i sommeren 2021 til Ajax for 97 mio. kr.

En handel, der kunne være kollapset på målstregen, fordi han blandede sig kort før papirerne skulle underskrives.

Sportsdirektør Peter Christiansen havde længe forhandlet og omsider fået en aftale på plads med Ajax, da Erik Skjærbæk ’kvart i tolv’ kom på banen. Han ønskede det meste af transfersummen betalt med det samme.


Erik Skjærbæk blandede sig til sidst i Mohamed Daramy-salget til Ajax. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Daramy blev solgt, og Skjærbæk fik ikke sin vilje. FCK fik ikke hovedparten af millionerne med det samme.

Aktuelt her i sommer kom storaktionæren igen på banen. For det var bestemt ikke planen at sælge Orri Oskarsson nu. Han skulle først sælges i sommeren 2025, men et bud på 150 mio. kr. sidder en dansk klub ikke overhørig. Det blev en pris, der blev nikket ja til fra Parkens magtfulde mand – Erik Skjærbæk.

- Salget af Oskarsson er med til at sikre udbytte igen i år. Man skal bemærke, at Parken ikke har nedjusteret, selv om FCK havde budgetteret med Europa League, men ’kun’ er kommet i Conference League. De har omlagt lån, og det har givet lidt ekstra luft, som en kilde udtrykker det.

Beskeden viden om fodbold
Selv om Erik Skjærbæk har været investor 15 år i Parken og fodbolddelen fylder meget, er det slet ikke her hans primære interesse er fokuseret. Det er i forhold til Lalandia og udviklingen i badelandene.

- Erik kender ingen i fodboldverdenen, han aner intet om fodbold og har ingen fornemmelse for, hvordan mekanismerne fungerer i fodboldens verden, som en fremtrædende kilde udtrykker det.

Interessen for fodbold er tilsyneladende ikke steget i takt med, at FC København har haft sportslig succes og generet gigantiske millionoverskud, som har sikret aktieudbytte to år i træk efter to kvalifikationer til Champions League-gruppespillet.

Erik Skjærbæk har på intet tidspunkt fortalt offentligheden, hvad han vil med FC København. Hvilke visioner han har på længere sigt for at udvikle fodboldklubben og bevare positionen som Nordens største.

Konkurrencen udefra er ellers massiv. Det går måske lidt langsommere i Superligaen, men til gengæld kører det europæisk tog i ekspresfart. Investerer du ikke nok, bliver du overhalet og kørt over.

Efter to år med store overskud, virker det til, at FC København nu træder mere på bremsen end speederen.

Det modsatte sker i Herning, hvor FC Midtjylland med Anders Holch Povlsen for bordenden træder voldsomt på speederen. Der sker sportslig oprustning, og man har samtidig opført et nyt træningsanlæg, som imponerer fodboldfolket i Europa.

I FC København har de i årevis talt om et nyt træningsanlæg, uden det har ført til regulær handling med færdige planer for en udvidelse. Der er sat indledende undersøgelser i gang. Men herfra til en beslutning er vejen lang i Parkens bestyrelse.

Det tog den sportslige sektor lang tid at overbevise Skjærbæk om fornuften i at bruge et mindre millionbeløb til renovering af bane 1 på træningsanlægget. Den havde stået i længere tid uden at kunne bruges og vil først i slutningen af september være klar igen.


Erik Skjærbæk her i selskab med Karl Peter Korsgaard Sørensen, der er trådt ud af bestyrelsen. De har stadig en tæt alliance. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Holder igen med pengene
Erik Skjærbæk holder igen med investeringerne, selv om mesterskabet er udeblevet, men det er alligevel lykkes at ramme endnu et europæisk gruppespil, selv om det ’kun’ blev Conference League

- Han ønsker tilsyneladende ikke at investere de nødvendige mange millioner på en opgradering af faciliteterne på 10’eren, fordi FC København med de nuværende faciliteter har formået at vinde flere mesterskaber. Derfor ser han ingen grund til at smide mange millioner på en opgradering af træningsanlægget, som en central kilde udtrykker det.

Selv om han har en plads i Parken, er Erik Skjærbæk en yderst sjælden gæst, når FC København spiller. Ofte kan det tælles på én hånd, hvor mange kampe, han ser om året. Han er i langt højere grad fast på gæstelisten, når der afvikles koncerter.

Når Erik siger nej
Centrale kilder peger på, at Erik Skjærbæk godt kan være en bremseklods i forhold til de initiativer, der skal sættes i værk i FC København og i Parken.

- Erik Skjærbæk er ikke villig til eller forstår at tage de beslutninger, der skal træffes. Og hvis han siger nej til noget, så sker der ikke noget.


Erik Skjærbæk sidder på magten i Parken. Foto: Tariq Mikkel Khan.

- Der er en grund til, at man ikke har tiltrukket et stort internationalt eller nationalt navn til sportsdirektør-jobbet i FCK. For der er ingen, der gider det, når de ikke får det, der skal bruges for at fastholde positionen som nummer ét, som en anden kilde forklarer det.

- Skjærbæks holdning er, at de bare skal spille bedre fodbold, hvis konkurrenterne nærmer sig. Og så skal fodbolddelen i øvrigt lade være med at forstyrre Lalandia, som er den forretningsdel i koncernen, der interesserer Erik Skjærbæk mest, siger en kilde.

På et møde har han engang foreslået, at der skulle mere salt i popcornene, så gæsterne i Parken købte flere drikkevarer, når de var til fodbold eller koncert.

Glippede en gylden mulighed
I FCK-kredse undrede man sig over, at klubben ikke har udnyttet det momentum, som to Champions League-gruppespil gav dem. Millionerne rullede ind, men investeringerne fulgte ikke med.

- Det var en gylden mulighed for at få gjort noget ved mange ting. Men nu er man pludselig havnet i en situation, hvor det kan ende med at koste dyrt, som en kilde udtrykker det.

En anden kilde trækker perspektiverne lidt skarpere op:

- Problemet er, at Erik Skjærbæk ikke kan se, at en yderligere investering på 100 mio. kr. efter to Champions League-gruppespil havde øget mulighederne for endnu en omgang i den fornemste klubturnering i år.


Der er undren over, at Erik Skjærbæk ikke ville investere mere i håbet om at komme i Champions League- ligaspillet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Der var i FCK lavet beregninger på, at det ville udløse i omegnen af 500 mio. kr. for et ligaspil i Champions League, i niveauet 275 mio. kr. for et Europa League-ligaspil, alternativt en indtægt omkring 115 mio. kr. for Conference League. Så det kiksede mesterskab i maj har i værste fald kostet i omegnen af 400 mio. kr., som en anden kilde udtrykker det.

Milliardær på bremser
Fortællingen om Erik Skjærbæk starter et helt andet sted. For årsagen til, at han blev aktionær i Parken handler om et salg, der gjorde ham til milliardær.

Erik Skjærbæk, der er uddannet maskinarbejder, har tjent sine milliarder på salget af Svendborg Breaks, der producerer bremser til vindmøller, minedrift og elevatorer.

Det skete i 2008, hvor syv interesserede bød over to mia. kr. på at købe virksomheden. Doughty Hanson blev køberen, fordi de bød 3,4 mia. kr. Sammen med sin daværende partner Jan Struve blev boet delt. De fik hver 1,7 mia. kr.

Året efter kom investeringen i Parken. Den var ikke god i begyndelsen, hvor han tabte mange millioner. Siden har den rettet sig gevaldigt op, og de seneste to år har han fået udbytte.

Seier med investeringslyst
Den nuværende sammensætning i Parkens bestyrelse betyder, at der ikke sidder et bestyrelsesmedlem med sportslige kompetencer. Ikke siden Erik Skjærbæk smed William Kvist ud i foråret 2023, har man fået en person ind med sportslige kompetencer.

Meldingen fra Parken var dengang, at man både nationalt og internationalt ledte efter en person med de rette sportslige kompetencer.

Erik Skjærbæk har fået sammensat en bestyrelse, som plejer hans interesser. Han har udpeget sin tidligere advokat, Henrik Møgelmose, som formand, indsat sin ’pitbull’ og nærmest allierede Michael Stenskrog som næstformand.


Lars Seier har stor forståelse for investeringslysten, men han har ikke et flertal i Parkens bestyrelsen, hvor han tilmed ikke har en plads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Stenskrog er ifølge kilder blevet storaktionærens skjold, der handler på Skjærbæks vegne i forhold til større beslutninger i hverdagen.

Lars Seier er ikke kun sportsglad. Han vil også gerne se udvikling og investering i Parken og FC København. Problemet for ham er, at han ’kun’ sidder på 22,55 procent af aktierne.

Han har ikke plads i bestyrelsen, men han deltager alligevel i inderkredsen, når der er vigtige drøftelser, fordi han qua sin aktieandel har en stor, men langtfra afgørende stemme. Og meldingerne fra centrale kilder er, at Lars Seier godt kan se nødvendigheden af investeringer, hvis FC København skal bevare og udbygge positionen.

Mens Lars Seier kan se nødvendigheden og behovet for at skrue på investerings-knapperne, er Erik Skjærbæk bremseklodsen, der ikke vil bruge pengene. Og så bliver det et nej, fordi han repræsenterer et flertal.

Går ikke op i, hvem der køber Parken
I 15 år har Erik Skjærbæk været en af Parkens største aktionærer. Spørgsmålet er, hvor længe der går før han sælger sin ejerandel.

- Jokeren i det her spil er, om Lalandia bliver solgt. Han kan se, at der er faldende indtjening på fodboldforretningen. Han er grundlæggende af den opfattelse, at fodboldklubben skal passe sig selv og ikke koste Lalandia penge.

- Når det på et tidspunkt kommer til et salg, vil han være ligeglad, hvem han sælger til, som en central kilde udtrykker det.


Erik Skjærbæk er ikke i FCK af kærlighed til fodboldspillet, har han erkendt. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

I en sjælden udtalelse til Dontt i 2022 gjorde Erik Skjærbæk det klart, hvad investeringen handlede om, da han i 2009 gik ind i parken.

- Der er ingen tvivl om, at jeg er inde i Parken Sport & Entertainment som forretningsmand. Jeg er jo ikke drevet af de samme følelser for fodbold som andre er. Alting har altid været til salg, som han formulerede det.

Parkens aktionærer har aldrig mulighed for at tale med ham på et officielt møde. Han var godt nok til stede på årets generalforsamling i Parken i foråret, men forlod den, lige inden den skulle begynde.

Erik Skjærbæk har ikke besvaret Bolds henvendelser i tilblivelsen af dette portræt.

-

Skjærbæk bestemmer
Erik Skjærbæk kontrollerer Parken.

Det har han gjort i flere år, og det har i årevis været i tæt alliance med Karl Peter Korsgaard Sørensen.

Når han lægger sin egen ejerandel sammen med Karl Peter Korsgaard og hustruen Stella Dalgaard Sørensens aktieandel, har de præcis flertallet med 50,36 procent af stemmerne.

Der er samlet 9.875.2000 aktier i Parken Sport & Entertainment.

Sådan fordeler de største aktionærer sig:

* Erik Skjærbæk ejerandel: 29,82 procent. (2.944.943 aktier).

* Lars Seier Christensen ejerandel: 22,55 procent (2.226.857 aktier).

* Karl Peter Korsgaard Sørensen ejerandel: 10,27 procent. (1.014.183 aktier).

* Stella Dalgaard Sørensen ejerandel: 10,27 procent. (1.014.183 aktier).

De fire storaktionærer sidder således på 72,91 procent af aktierne.

Derudover består Parken af en række småaktionærer, som ikke har en reel indflydelse på selskabets beslutninger.

@ZinedineHolm

Gad vide om det er den samme kilde som Farzam har talt med?

Måske, han får ham i hvert fald til at fremstå som, utrolig ligeglad med Fck, hvis det ikke indebærer stor fortjeneste, noget som helst skal ske, med så få udgifter som muligt.
Det er et farligt mix, hvis vi vil beholde fører-positionen i Superligaen.

Kommentarer flikket samlet fra de sidste 13 år. Det er decideret latterligt journalistisk niveau.

Tænk iøvrigt, at den chef det bruger klart flest penge forventer resultater før han bare smider flere penge afsted.
Altså desuagtet at han faktisk smider flere penge afsted.

Man ved iøvrigt sådan uden tvivl, hvad formålet med artiklen er, når hans usikkerhed overfor Cornelius købet bliver udlagt som noget negativt…

Skift nu titel på tråden .........

Gad vide om deres kilde(r) har shortet aktien 😂

Det har han smadret godt og grundigt skærbæk bremseklods.
Fcks gyldne mulighed for at vokse sig endnu større. Men nej. Han ville være en stopklods for FCK.

Og det kan nemt mærkes i luften i hele FCKs miljø. At vi ikke red videre på den bølge. Hold kæft hvor er det deprimerende.

Den Falske 9’er

Jeg gider ikke lave alt researchen for dig. Jeg supplerer mine påstande med links. Du kan ikke sidde og bede mig om ar dokumentere yderligere, uden selv at vedhæfte eller henvise til nogen som helst dokumentation selv.

Ud fra de mange opkøb jeg nævner, så er jeg 99% sikker på, at hans GAK er under dagens kurs. Som du kan se i artiklen ovenfor er kun halvdelen af hans 30% købt i 2008, hvis kurs du bruger som grundlag. 1,3 mio ud af hans 2,9 mio aktier er købt til en pris på 68 kr/stk.

At han ser sig selv tjene flere penge på at have FCK end ikke ar have FcK er jo et faktum. Det kan ikke diskuteres. For hvis det ikke var tilfældet ville han her 16 år efter første opkøb, have sat sine penge andetsteds og i hvert fald ikke købt så meget op i aktien som har løbende har gjort.

Alle de gange at PSE har kunne betale væsentlige udbytter, har været i forbindelse med at vi har deltaget i CL-gruppespil.

Den forrentning på 3% om året du nævner er heller ikke rigtig, da du umuligt kan lave den kalkule uden at kende hans kursgevinst, eller at medregne at hans beholdning med årene er vokset.

Jeg skal ikke kloge mig for meget på Skjærbæk og hvad hans reelle planer er med FCK, da det tit bliver til noget mudderkast på den ene eller anden måde.

Jeg kan dog konstatere at FCK vandt 6 af 10 mesterskaber i 10erne under det nuværende ejerskab. Det samme antal som i 00erne under det gamle ejerskab. Desuden er manden også gået med til øge spillerbudgettet til det 2-3 dobbelte.

Så kan der være noget med faciliteter/stadion og sådan noget der ikke er blevet gjort noget ved. Udbytte som nogen ikke synes om. Det er muligt.

Jeg undrer mig dog over hvad det er at visse FCK-fans sådan helt seriøst forventer yderligere? 8 af 10 mesterskaber i et årti? Det kommer aldrig nogensinde til at ske i den danske liga. 6-7 er det absolut maksimale i en liga som den danske for et enkelt hold. Så hvad er det??

PS. Tak for resumeet, Zidane.

Man kan synes hvad man vil om Skjærbæk, men ærgeligt at han ikke holdt fast i forhold til hans syn på Cornelius.

Skjærbæk mente, at en investering på 45 mio. kr. var for meget at binde sig op på. Ikke mindst fordi der også kom en meget stor lønpakke på fem år oveni til et anslået beløb på 60 mio. kr.