Jeg kan heller ikke se, hvorfor man som bold.dk-bruger skal have en afløser på hånden, for at ønske træneren væk. Hvis man mener, at den sidste lange periodes flere underpræstationer end acceptabelt, hænger sammen med trænerteamet, er det jo både oplagt og selvfølgeligt, at man peger i den retning. Det betyder ikke, at man skal kunne greje truppen og kulturen i samme i en detaljegrad, som gør, at man selv kan pege på den profil, som bedst kan få vendt skuden - men det betyder, at man forventer, at klubben, med de forudsætninger, den nu en gang har, skal kunne præstere bedre.
Personligt hælder jeg mest til, at der har skullet en udskiftning af noget af spillermaterialet til. Det fastholder jeg. Indtil videre i hvert fald. For nu har der været en udskiftning, og flere af de spillere, der er kommet til, synes jeg har den rette profil. Vi mangler dog stadig fart i benene i offensiven, og det undrer mig såre, at man ikke ser den mangel på Øster Allé, eller i givet fald at man ikke er i stand til at finde en spiller til nok en dyr men rimelig pris, som kan byde ind med lige præcis dét, samtidig med, at han passer ind på de andre parametre, der skal til. Men materialet ser overordnet set fornuftigt ud, og derfor er det nu op til Neestrup, at forvalte det ordentligt.
Hvor længe tager så sådan et projekt? Det ved jeg ikke, men Neestrup har under alle omstændigheder den fordel, at han kender klubben indgående, hvorfor det er selve projekt udvikling af konceptet, der kommer til at få hans opmærksomhed. Det har taget Francesco Farioli to måneder at få lidt skik på truppen og spillet i "min" hollandske klub. De to klubbers udgangspunkt var helt forskellige, bevares, men det fortæller en historie om, at med en klar og virksom plan, kan man få ændret på nogle forhold, så tingene begynder at flaske sig mere.
Der hvor jeg begynder at tvivle på Neestrup er ved selve den måde, han gerne vil have holdet til at spille på. Hans plan. Jeg kan ikke forstå han leder så meget efter sin start-11, og jeg kan ikke forstå - jf. snakken med karsboel i går - at det ofte (for ofte i hvert fald) ligner, at spillerne er for låste i det oplæg, han er gået ind til kampen med. Finder han melodien her i efteråret, er det jo bare godt, men er der ingen eller for små tegn på forandring, er vinterperioden i min verden en oplagt mulighed for at få ændret på trænerteamet.