Jeg må sige, at jeg ikke helt forstår snakken om, at vi skulle være ved at blive overhalet af andre. Midtjylland har vundet ét mesterskab de sidste fire år, og det sikrede de sig kun, fordi Brøndby ikke selv formåede at afgøre mesterskabet på hjemmebane i sidste spillerunde. Og nu taler man om et magtskifte i dansk fodbold? Okay...
Vi skal blot 13 måneder tilbage i tiden, hvor der befandt sig en meget lignende situation mellem os og Midtjylland – bare med omvendt fortegn. FCM kom på besøg i Parken den 30. september, hvor vi stod med 22 point efter 9 kampe, mens Midtjylland havde 14 point og nærmest havde købt ind til en helt ny start-11´er. Op til kampen blev der talt meget om, at FCK med en sejr ville være 11 point foran FCM, og dermed efter kun 10 runder kunne sende dem ud af guldkampen i sæsonen 2023/24 – men vi ved jo alle, hvordan det endte.
I år er det så os, der befinder os i, hvad der ligner, den forkerte båd. Spillet flyder ikke, en håndfuld kampe har ikke givet det ønskede resultat, og vi ligner ikke ligefrem et kommende mesterskabshold. Der er dog taget konsekvens af det, flere fremhævede ved afslutningen af sidste sæson – holdet så ganske enkelt mætte ud. Irriterende, ja, men måske også delvist forståeligt efter to mesterskaber og to gange CL-gruppespil i træk - noget ingen andre danske hold har præsteret det før, og vi topper det endda ved at gå videre fra CL-gruppespillet, hvor vi stod over for Bayern, Manchester United og Galatasaray.
Men efter en skuffende anden halvdel af sæsonen har vi taget konsekvensen og skiftet et halvt hold ud hen over sommeren. Denne proces blev dog ikke lettere af, at vi også skiftede sportsdirektør midt i det hele. Men som man siger: "When it rains, it pours." Man kunne også have valgt at skifte træner efter en skuffende 3. plads, men det blev som bekendt ikke udfaldet. Jeg håber stadig, at Neestrup finder formen, og vi ser et mere stabilt udtryk, som resulterer i en noget mere solid pointhøst – i ligaen og i Europa. Men jeg må også indrømme, at jeg ikke er sikker på, at han formår at vende situationen.
Men når vi nu har besluttet os for ikke at skille os af med ham, samtidig med at vi har skiftet halvdelen af truppen, så giver det ingen mening for mig at fyre ham kun to måneder senere, når vi står med et helt nyt hold med det grundlag, at vi ikke spiller champagnefodbold fra dag 1. Man kan argumentere for, at man personligt ikke føler, at den overordnede plan på banen er tydelig. Alligevel må man anerkende, at Neestrup og teamet har forbedret vores største problem fra anden halvdel af sidste sæson – nemlig vores defensiv. Det er ikke perfekt endnu, men det er bestemt gået i den rigtige retning. Nu kan vi så i stedet brokke os over det offensive udtryk, men sjovt nok hænger de to ting oftest sammen. Ligesom vi i 2022/23-sæsonen brokkede os over vores offensiv, men samtidig satte rekord for flest clean sheets i træk.
Man må dertil antage, at Sune og Neestrup har lagt en fælles strategi for sommerens indkøbsliste, og så det hjælper os næppe, hvis der kommer en ny træner ind én måned efter transfervinduet er afsluttet, som der meget muligt ser anderledes på de nyindkøb, som er købt til Neestrup. Og uanset hvem, der kunne erstatte Neestrup, vil vedkommende stå med samme udfordring: holdet skal stadig spilles sammen. Og med valget tilbage i sommers om ikke at udskifte Neestrup, mener jeg, at vi må give ham en fair chance for at spille et nyt hold sammen.
Vi kan også bevæge os i den italienske retning med to-tre trænere pr. sæson, hvor formdyk er lig trænerudskiftning, men forstiller mig, vi næppe er tjent med den løsning.
Man kan selvfølgelig pege på nylige lavpunkter, eksempel som at vi næsten glippede det europæiske gruppespil mod Banik. Jeg synes dog, det er vigtigt at bemærke, at kvalifikationskampe ofte bliver meget tætte, fordi der er så meget på spil. I 2010 var vi et stolpeskud fra at misse CL mod Rosenborg i de døende minutter. Sidste år var det en enkeltmandspræstation fra Claesson, der sikrede os CL mod Prag. Begge de gange kom vi fint efter det.
Jeg synes dertil, det er vigtigt at huske, at vi desværre spiller i en liga, som har den plads i fødekæden, som den nu engang har – ingen hold kan holde på deres bedste spillere. Nye spillere skal køres ind, og for de fleste tager det tid. Det resulterer naturligvis i formdyk, og det lider vi blandt andet under lige nu. Det samme vil vores konkurrent(er) med al sandsynlighed også komme til at lide under igen inden længe, og så må vi se, om det omtalte magtskiftet stadig er under opsejling.