Vores offensiv er uendeligt bleg. Og indskiftningen af Claesson forstærker kun det indtryk. Der er vitterligt ingen plan andet end køre bolden rundt, og så håbe der sker noget.
Målet var fint, og ros til Huescas for at bringe fart og flot indlæg i situationen.
Ja, vores offensiv er virkelig bleg - i mere end én forstand.
I langt de fleste år under Ståle var det almindeligt at vores defensiv nærmest udelukkende bestod af spillere fra Norden. Der er en form for stabilitet, koldblodighed, kommunikation mv., der blev foræret der.
Dengang havde man så truppens mest eksotiske islæt i offensiven. N’doye, Santander, Bolanõs, Santin, Ailton, Verbic m.fl.
Nu er det på en eller anden måde vendt om. Risikovilligheden, der ofte er større, når man har sin fodboldopvækst andre steder i verden, befinder sig nu i vores forsvar, hvorimod vi har rigeligt af nordiske spillere fra midtbanen og frem. De to, der kan noget på egen hånd, spiller den samme position og er aldrig på banen samtidigt. Koldblodighed og omtanke har vi i overflod, men det fører bare til det sædvanlige boldtrilleri, der kendetegner os i denne sæson.
Vi mangler simpelthen vildskab offensivt og koldblodighed defensivt.