Jeg ser også gerne en ny venstreback. Marcos Lopez synes jeg egentlig er helt ok, men han har nogle udfald, jeg synes er for store til, at jeg er helt overbevist om ham. Birger Meling er stabil, men han kan for lidt i offensiven og det etablerede spil - og jeg mener, vi har bug for én, som har noget mere at byde på.
Jeg har tidligere foreslået Derrick Köhn, fordi han gjorde det godt i det hollandske for 3-4 år siden, men han har egentlig gjort det ok siden andre steder, og er nok ikke mulig for os at få fat i nu. Så er der den uopfindsomme løsning, nemlig Gift Links. Om han er god nok defensivt, kan jeg ikke helt vurdere, men han er i hvert fald vant til at præstere på et hold, der spiller med høj intensitet, og det er ikke tosset. Jeg vil dog stadig pege på Owen Wijndal, som jeg faktisk tror er en mulighed, om det rette projekt præsenteres for ham. Jorrel Hato blivr solgt til sommer, og Ajax har allerede forhandlinger i gang med argentinske Roman Vega som erstatning, så Owen Wijndal må og skal ud. Det er lige kommet frem, at han faktisk ikke tjener så meget igen (han ligger på Rasmus Falk-niveau), og man kan nok få ham på en hyre i omegnen af 5-6-7 mio. kr. årligt. Og det er han efter min bedste overbevisning værd. Købsprisen vil være omkring 20 mio. kr.