Der er ganske få positive ting jeg kan komme på ift. de netop overståede pokalkampe - og jeg anstrenger mig for at finde ting der kan gøre mig af den overbevisning at vi nok skal komme til vinterpause med et solidt forspring i Suppen, samt en naiv tro på at vi går videre i EL´en.
1. Randers stillede, ligesom os, med noget nær stærkeste opstilling i aften mod FCM. Den positive del af mig siger så, at vi er bedre gearet til midtugekampe end de er - den negative del siger at vi har haft midtugekampe i en evighed, og at truppen generelt må være mere medtaget end vores kommende modstandere.
2. NJ og Veto er formentligt tilbage mod Randers, og de kan forhåbentligt klare sig gennem de sidste af årets kampe uden skader, hvilket immervæk giver os flere våben at skyde med. NJs indflydelse er slået fast med 7-tommer søm, mens selv en Vetokele på 80 % burde være en trussel for de fleste Suppe-forsvar efter 60-70 min.
3. Rurik er kommet i gang - og så alligevel ikke. Gislason har gjort det godt i Bolas fravær, og selv i kampen mod Brombø´ synes jeg at han var blandt de spillere der nærmest kunne være deres indsats bekendt. Hans arbejde defensivt, og periodevise arbejdsraseri giver mig flashbacks til Pospech´s løbepensum, og han har måske ikke Bolas topniveau og evner til at gøre det uforudsigelige - men hans bundniveau virker til at være højere, samtidig med at hans attitude lugter mere af hårdt arbejde end Bolas nogensinde kommer til. Med det sagt, så ser jeg ham mest som 2. mand på den kant, og hvis Bola ryger så håber jeg på at der igen hentes en mere krativ type som fx Rudy der var rygtet til os fra Cercle Brügge i sommers.
4. Ariel virker til at være helt klar over hvilke spillere der er med i hans planer, og hvilke der ikke er. Hvor CV havde en masse på spil ift. spillerrotation, så hans indkøb kunne se gode ud, så virker Ariel til at være ligeglad, og han har fokus på det hold han vil have. Det er tydeligst set ved den lave interesse for Vingaard og Sölvi, som jeg har svært ved at se i FCK fremadrettet. Jeg har svært ved at se CV sælge dem hvis han fortsat selv var direktøren for det hele, da folk ville hagle ham for at sælge spillere der var bærende da vi havde et godt år i CL. Det får Ariel ikke at høre for - han har helt andre forudsætninger for at få holdet til at fungere, og jeg glæder mig personligt til vinterens transfervindue, da den forhåbentligt byder på yderligere oprydning i truppen.
Naive forestillinger - måske, men der skal lidt af det gode til dagen efter en elendig forestilling - og så endda mod Bif...