"Det kan undre hvordan den moralske ret, kan været forankret i noget så subjektivt som spillestil"
- Det er godt formuleret. Det er også den undren, jeg sidder tilbage med. Og som jeg/vi/mange andre gentagende gange har taget op; hvordan (eller nærmere, hvorfor) definerer man god/rigtig fodbold, og hvad har det med fodboldspillets kerneområde, resultaterne, at gøre?
"Hver gang FCN er på banen, er det de gode mod de onde. Etablerede og normalt saglige eksperter, journalister, og endda brugere her på sitet har svømmet over af begejstring, når FCN er gået fra den ene røvfuld til den anden i CL"
- Og sådan har det også været i ligaen, herunder også i gårsdagens kamp. I hvert fald til at begynde med. Her hoppede Carsten Werge og Jesper Grønkjær med på snakken om det fantastiske koncept, hvor godt det egentlig er, selvom man er presset osv. Heldigvis satte hhv. Jesper Hansen, Thomas Delaney, Nicolai Jørgensen og Cesar Santin en effektiv stopper for den snak, allerede i 1. halvleg. FCN skal være glade for, ikke at stå med endnu et nederlag i tenniscifrestørrelsen, ovenpå kampen i går. Ikke fordi vi var så meget bedre, men fordi de knækkede.
"Til gengæld gad man godt at nogen deroppe fra ville lægge afstand til de svinestreger som især Stockholm og AC brillerede med"
- AC er en tåbe, der ikke kan styre sig. I han-kan-jo-ikke-gøre-for-det-kategorien. Nicolai Stokholm derimod, er decideret usympatisk. Ikke blot fordi han gennem sit spil vælger at se bort fra alle hensyn til hans modstandere, men også fordi han går rundt i en konstant, aggressiv stemning med det afsæt, at han (og hans holdkammerater) er udsat for forfølgelse og skal vises særlige hensyn. Hvad der gælder for andre, gælder derfor på ingen måde for ham selv.