Det var helt igennem elendigt i defensiven i dag. Huescas var den mindst ringe, og gjorde sig egentlig heldigst bemærket ved at være lidt anonym. Centerforsvaret var ikke godt. Der manglede timing, aggressivitet og professionalitet. Marcos Lopez var fin i offensiven, ringe (decideret ringe) i defensiven, og Kotarski leverede en af de dårligste målmanspræstationer jeg har set fra en FCK-keeper i Parken. Det er jo ikke bare ved deres to sidste mål, han fejler. Han har flere ukoncentrerede afspil, et var endda hasarderet, og kunne have ført til en scoring, om Jens Martin Gammelby havde været lidt skarpere.
Dårligt med dårligt på, men jeg er faktisk glad for, at det sker nu, og at det ikke kostede et nederlag. For det er klart, at trods nogle runder med ringe spil i superligaen, så er det stadig tidligt på sæsonen, man må antage, at denne kamp markerer en kulmination på elendigheden.
Jeg vil dog til stadighed argumentere for - omend jeg ved, jeg står relativt isoleret med holdningen - at arrogance er negativt uanset hvad. Man kan ikke slå sig op på positiv arrogance, og så forvente, at den hårfine grænse mellem dét og hovmod, ikke bliver et (måske også afgørende) tema. Man bliver ikke kyst eller selvudslettende ved at gå ydmygt til opgaverne, uanset regi. Ydmyghed kan også sagtens gå hånd i hånd med viljen til at præstere og sejre. Ydmyghed forhindrer heller ikke den enkelte spiller i at vise sig frem som individualist, herunder at lave fejl i rollen som individualist. Man skal selvfølgelig kende sin besøgelsestid.
Nå, ham Kotarski der. For fanden, mand. Morten Bruun kaldte ham en showman, og det er i min bog noget nær spot on. Kotarski har været god for os overordnet betragtet, men det er klart, at han ikke kan fortsætte med sådanne ting, som kostede i dag. Han har lavet en del af dem i andre kampe, uden det kostede, men det er åbenbart en ting i hans spil, han selv nyder. Måske er det noget af det, der skal til, for at holde ham på det spændingsniveau, der er krævet. Det vil i hvert fald være bekymrende, hvis det er tilfældet. For hvor meget trækker det ud af hans topniveau, som er tårnhøjt (og som vi har brug for), hvis han skal have tæmmet nogle dele af sin personlighed, som er medvirkende til, at han kan komme helt derop? Lad os se hvordan han får arbejdet med det i løbet af efteråret. Det er klart, at der skal ske et eller andet dér.