Redigerettors 4. dec 17:45
For mig bliver det mærkeligt, når man siger “den eller den vil… ikke en gang have”. Det virker unuanceret, når man ikke tager højde for, hvad det pågældende hold allerede har af typer, og hvad de skal bruge.
Udfordringen for vores spillere er jo, at stort set samtlige ser dårligere ud end i foråret. Alle spillerne er jo ikke blevet dårligere, men de har fået langt dårligere forudsætninger for at lykkes, fordi holdet er i ubalance. Vi har ingen centralt i banen, der er dynamiske. Lerager, Clem, Cornelius, Claesson, Moukoko og Delaney i nuværende forfatning er det ikke. De har ingen fart, de har ingen vendinger, der skaber overtal, de har ingen løb, der bryder kæderne. Den, der er tættest på at kunne have det, er Mads Emil Madsen, men han har ikke fundet friheden til det, men det ligner efterhånden, at han er på vej. Samtlige af vores spillere virker i øjeblikket dårligere, end de er, fordi vi så sjældent skaber overtal og favorable situationer. Vores spillere forsøger at skabe det ud fra de kompetencer, som de nu har, men det bliver ofte for forceret, og det ender alt for tit i boldtab, der gør, at modstanderen fanger os i ubalance.
Vi kunne måske have overlevet den situation, hvis vi så var meget dynamiske på siderne, men vi er lammet på højreback, hvor Suzuki gør det hæderligt ud fra, hvad han kan, men han er langt fra så dynamisk som Huescas var det. Vi står pga. den manglende dynamik alt for ofte i situationer, hvor alt afhænger af, at Robert/Achouri/Larsson/Moi kan lave magi, men der er kun to-tre af dem på banen af gangen, og Larsson er ikke typen, der bare sætter en mand.
Forleden blev Neestrup spurgt til den situation, hvor Pantelis går hårdt i ryggen på Patrick Mortensen og får et gult kort. Om situationen fortæller Neestrup, at han ikke går så meget op i, at Pantelis går hårdt til ham, men det undrer ham, at Pantelis starter tre meter bagved Mortensen, fordi Mortensen er så langsom, at han ikke kan/vil andet end modtage bolden med ryggen til mål. Præcis det samme kan man sige om Claesson, Moukoko og Cornelius. De to førstnævnte er bare milevidt fra lige så gode med ryggen til mål som Mortensen. Cornelius er god, men lige så forudsigelig. Modstanderne vil alle dage vide, at han ikke kommer til at løbe dybt.
Den mest dynamiske spiller, vi har centralt i banen er Dadason. Derfor virker det helt forløsende, når man ser ham på banen. Der er lige pludselig lidt fart, lidt opportunisme, en smule uforudsigelighed og samtidigt en fodboldhjerne, der gør ham i stand til at komme i de rette positioner.
Det er aldrig en skam at tabe til et bedre hold. At man så er havnet i en situation, hvor FCK ikke bare over en enkelt kamp, men generelt, er et dårligere hold end AGF - ja, det kan man så drøfte i et fanforum på bold.dk