Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror, at superligaen er ekstremt krævende taktisk, fordi ligaen og landet er så lille, så alle hold kender hinanden til fingerspidserne. En stor del af kampene udkæmpes derfor på taktikbrættet, og her bliver vi desværre for ofte sat til vægs.


Jeg tror i højere grad det handler om at rollerne er byttet om. Vi har alt at vinde og meget lidt at tabe Europæisk. Vi kan stå lavere og sætte os op til de kampe på et andet niveau modsat eksempelvis Villareal som står højere i banen og giver chancer væk på en helt anden måde.

Når Sønderjyske kommer på besøg i Parken, har de præcis samme tilgang. Det er svært at bryde hold op der står dybt og i særdeleshed hvis vi ikke har kvaliteten til at være dominerede og chanceskabende på små områder.

Det hører sig i hvert fald til sjældenhederne at det undertippede hold i europæisk sammenhæng, vinder på kvalitet over taktik mod favoritterne.
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
"En stor del af kampene udkæmpes derfor på taktikbrættet, og her bliver vi desværre for ofte sat til vægs"

- Det er desværre rigtigt. Det hænger dog også sammen med andre ting, herunder forventninger til de forskellige klubber. Og det er bare livets lod som FCK´er, at der forventes mere af én, om man er spiller eller træner. Selv ikke i FCM er der en forventning om, at man skal vinde guld i hver sæson (FCKs langsigtede målsætninger er naturligvis formuleret anderledes - men hver sæson man går ind til, isoleret set, forventes det, at FCK vinder mesterskabet). Det har den betydning, at FCK hurtigere kan virke låst i sit spil, og jeg tror, det er en af de sværeste hurdler for en træner i denne klub. Man skal skabe kampene, stort set altid, og man må samtidig ikke være sårbare i strukturen. På trods af, at vi har bedre spillere, kan det ikke være en nem opgave. Den skal kunne løses, enig, men i perioder kan projektet fejle i en sådan grad, at holdet havner i en krise som nu.

Mit største kritikpunkt rettet mod Neestrup er, at han virker famlende i de offensive mønstre. Jeg synes ikke, det er tydeligt, det der nødvendigvis må være aftalt, og jeg synes ikke, der dukker nye idéer op, som kan løse nogle af de gentagende udfordringer, vores modstandere byder os på. Og det synes jeg er et problem. Ståle gik også fuldkommen død i sin konceptudvikling, og han havde i tilgift svært ved at dele beslutninger om ændringer med nogen, som for alvor kunne udfordre ham. Den fejl håber jeg ikke, Neestrup har. Jeg håber, der kan komme nogen ind, som kan støtte ham i hans trænergerning i en sådan grad, at de idéer han ikke selv har, kan komme fra nogen i teamet omkring ham.

Jamen Tullberg har gjort det i FCM, vil nogen sige. Ja, det har han, men det er ikke en garanti for, at han ville have kunnet det samme i FCK. For det første virker FCM, som klub, bedre sammentømret ift. projekterne som helhed - ja, nærmest lidt familiært på nogle områder (kvalmt, men det virker tilsyneladende). For det andet er der en bedre forståelse for, som endda forplanter sig helt ned på spillerniveau (Franculino virker f.eks. ikke utilfreds med, at han ikke er blevet solgt endnu), at truppen skal leve i et eller andet stykke tid, med den grundstamme, man nu en gang har besluttet sig for. For det tredje er der endnu ikke helt samme fokus fra omgivelser og medier på, om tingene nu kører helt som de skal, på resultatsiden, på det konceptuelle osv.

Ovenstående skal ikke læses som en undskyldning for Neestrup, SSN, FCKs ledelse eller andre involverede i holdets forfatning, men blot en konstatering af, at tingene er lidt anderledes for FCK end for klubbens ligakonkurrenter, også i et omfang, der betyder, at en større økonomi ikke alene kan kompensere for det. Igen; det skal kunne løses, men det er en svær opgave. Jeg tror, det vil være enormt svært for enhver cheftræner i FCK, ligesom jeg tror, det vil være enormt svært for enhver sportsdirektør i FCK. Det er jo i øvrigt også svært for os, som betragter det hele udefra, og har gjort det i 10-20-30 år (og dermed har en rimelig forståelse for både spillet generelt og klubben specifikt), at nå til enighed om ret meget, ift. det, man ser som lavthængende frugter, langtsigtet løsninger osv.
@matias

Fuldstændig enig i store dele af din beskrivelse. Men som du skriver, så er præmissen for tilgang og succes en anden for FCK end eksempelvis Sønderjyske. Derfor kan vi meget nemt blive udstillet "taktisk" hvis ikke kvaliteten er der til at udfører den tilgang fans og modstanderen forventer (Sønderjyske vil jo være fuldt ud tilfreds, hvis vi mødte op og stillede os lavt i forsøg på at ramme dem som vi gør mod Villareal.

Derfor stiller det imo også krav til at vi har en trup, der kan udfører dette i praksis. Jeg ser mere en trup, der fungerer som det mindst gode hold i kampe, hvilket for siger en del om kvaliteten som hold.

Nees er bestemt ikke uden skyld, han skal finde løsningerne, men imo kommer det bare ikke bag på mig at vi har de udfordringer vi har, når man ser på hvilke kort Nees har på hånden og hvilke kampe der skal spilles.

Den skal kunne løses, enig, men i perioder kan projektet fejle i en sådan grad, at holdet havner i en krise som nu.


Meget præcist! Der er ingen garantier uanset hvilket hold, træner etc. Når Bo H. Sidste sæson nærmest blev en tysk legende og allerede nu er auf wiedersehen, så synes jeg alt for ofte at der ikke tages hensyn til de udsving som der kan være når man arbejder med mennesker og sport.

Min anke er dog stadig, at jeg ikke synes SSN har givet Nees(eller en anden træner) de kort på hånden, som ville gøre han i dag kunne sige. "det er ikke godt nok".
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
Min anke er dog stadig, at jeg ikke synes SSN har givet Nees(eller en anden træner) de kort på hånden, som ville gøre han i dag kunne sige. "det er ikke godt nok".


Det forstår jeg ikke. Men så siger jeg det gerne: To nederlag til AGF, tomålsnederlag til Silkeborg, Vejle og Sønderjyske samt 12 point bagefter AGF - det er ikke godt nok.
Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå

Det forstår jeg ikke. Men så siger jeg det gerne: To nederlag til AGF, tomålsnederlag til Silkeborg, Vejle og Sønderjyske samt 12 point bagefter AGF - det er ikke godt nok.


Lad os mig tilføje til forståelsen, SSN ikke kan sige "det er ikke godt nok" uden selv at have en relativ stor andel i det udfald.

Eller sagt med andre ord. En trup bestående af disse spillere, det antal skader/skadespræget spillere og på flere pladser ingen reel konkurrence, kommer aldrig til at være konkurrencedygtig i 3 turneringer på en sæson.

Men i bund og grund handler det mere om sandsynlighed, end så meget andet. Hvert år er vi favoritter og det vil være en fiasko at tabe mesterskabet, men så enkelt kan det bare ikke gøres op (underligt nok har vi jo ikke vundet hvert år). Imo er der mange flere faktorer der gør sig gældende. Det nemmeste er at pege på træneren, ud fra en forventning til klubben, men det gør næppe Slot, Amorim, Guardiola, Ancellotti, Alonso, Knutsen osv. til dårligere trænere, at de har / har haft dårlige perioder eller tabt mesterskaber.

Og igen, når diverse ting lægges sammen, er der bare alt for mange ting der forringer sandsynligheden for at FCK vinder et sikkert mesterskab eller de enkelte kampe (Selv mod Sønderjyske er der jo aldrig 100% chance for at vinde). Så længe disse ting fra en SSN ikke er på plads, ser jeg ingen grund til at finde en anden træner.

I en verden hvor alle medier og eksperter kun ville være interesseret i at jagten en "fyring af Nees" og en ny FCK histrorie, så synes jeg egentlig det siger ret meget at analysen selv fra disse hungrene sjakaler, er at Nees ikke bør fyres men at der skal gøres noget i vinterens vindue.

Og man kan jo samtidigt undre sig over tilliden til SSN vurderinger er så stor, når manden selv siger "jo længere tid Nees er i klubben, jo bedre"
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg kunne forstå argumentet om Sunes medansvar for nederlagene, hvis Nees havde været nødt at stille med spillere af ringere kaliber end Magnus Risgaard Jensen, Rasmus Vinderslev, Simon Wæver, Mads Agger og hvem modstanderen ellers havde på holdkortet af tidligere 1. div. spillere i sidste kamp.

Men det er jo på ingen måde tilfældet. Vores trup er spækket med profiler, der har erfaring fra større ligaer end superligaen samt div. landshold. Milevidt fra Rasmus Vinderslev-klassen.

Nees trup består udelukkende af spillere med et dokumenteret højt topniveau samt talenter med et i superligasammenhæng unikt potentiale. Problemet er, at Nees og trænerteamet bøvler med at forløse det topniveau og potentiale, som dokumenteret er til stede.


Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå
Så sort og hvidt er det altså ikke.

Tog man fx de 10 bedst rangerede forsvarsspillere og satte dem i samme start 11´er vil det være et elendigt hold. Det her er et ekstremt eksempel der fremmer forståelsen af de komplekser der er.

Neestrup har et kæmpe trup problem der forcerer ham til at spille spillere ude af position.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.

Jeg kunne forstå argumentet om Sunes medansvar for nederlagene, hvis Nees havde været nødt at stille med spillere af ringere kaliber end Magnus Risgaard Jensen, Rasmus Vinderslev, Simon Wæver, Mads Agger og hvem modstanderen ellers havde på holdkortet af tidligere 1. div. spillere i sidste kamp.

Men det er jo på ingen måde tilfældet. Vores trup er spækket med profiler, der har erfaring fra større ligaer end superligaen samt div. landshold. Milevidt fra Rasmus Vinderslev-klassen.

Nees trup består udelukkende af spillere med et dokumenteret højt topniveau samt talenter med et i superligasammenhæng unikt potentiale. Problemet er, at Nees og trænerteamet bøvler med at forløse det topniveau og potentiale, som dokumenteret er til stede.


Jeg forstår hvad du mener, jeg synes blot det er en for simpel både at konkludere den slags på.

Selv spillere med individuelt højt topniveau, er ingen garanti for et højt bundniveau for et hold.

På samme måde som når et på papiret halvdårligt hold forholdsmæssigt (Sønderjyske/Mainz) kan spille over evne i en periode, så kan det omvendte ske for bedre bedre hold.

Dertil kan man sagtens udfordre topniveau såvel som bundniveau i den nuværende trup, hvor forskellen slet ikke retfærdiggøre den favoritrolle der er.

Der er adskillige spillere, som bestemt ikke kommer til at spille for en bedre klub end FCK, skulle de skifte eller overhovedeter i stand til at bidrage.

En hurtig gennemgang
Claesson til Elfborg eller Malmø eller lignende
Larsson cirka det samme
Meling cirka det samme
Panta cirka det samme,
Clem middelmådig spiller i SL
Zague bør spille U19
Lerager tager penge over niveau
Selv Delaney kan der stilles spørgsmålstegn ved om hans niveau på 80% i størstedelen af kampene er nok.
Corner taler for sig selv. Umulig at sælge.
Mattsson uden hele sæsonen
Huescas uden hele sæsonen
Sarapata spiller U19 (kan sagtens være fint køb på sigt, det ligner bare ikke det var tanken.
Garananga? Et wildcard som stadig kan gå alle veje, efter mere end et år i klubben

Så niveauet er for mig, slet ikke så overbevisende, der gør at disse spille ikke kan ramme et som peger mere ned end op og slet ikke hvis man som hold kommer ind i en skidt periode, hvor alternativet til bærende spillere er ikke-eksisterende.

Det skal bestemt ikke læses som om jeg hellere vil have Sønderjyske trup, men fordi vi vinder over Villareal, Galatasaray, Man U. Mv. Gør jo heller ikke at jeg hellere vil have FCKs trup i sammenligning med deres, men disse resultater er nu engang mulige, hvis et hold er i ubalance mentalt, såvel som bredden.
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
Var der i øvrigt nogen der hørte MEM interview efter kampen?

Jeg synes det var lidt interessant at høre ham selv sige at hans samarbejde fungerer særligt godt med Clem da Clem ofte holder sig på 6´er og han selv har noget mere frihed.

Apropos nye spillere, er der så nogen der kender til ham der Jalal Abdullai der er rygter omkring?
“Jeg har ingen anelse om hvad der foregik!?! Men jeg deltog selvfølgelig...”
Det er clickbait rygter. Vi er en af mange klubber, inklusiv FC Midtjylland der er meldt interesseret i ham.

Men det er andre klubber, som står nævnt tættere på en handel hvor der holdes samtaler.

Vi bliver jo bare nævnt som en eller anden baggrunds NPC sammen med andre klubber og det kan sagtens være vi er interesseret i ham. Men formålet med at nævne alle klubberne er jo for at vise hvor eftertragtet han er.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Annonce