@Nande
Det virker bare ikke til at du ved det. Men jeg skal nok skære det ud i pap for dig.
SSN kom til klubben i 2008.
I 1999 byggede man en fodboldskole med fokus på talentudvikling i Syd Afrika, Port Elizabeth. Det gik dårligt og man trak stikket i 2005.
Man har brugt mange penge og investeret i talentudvikling uden succes.
Så kom SSN til klubben i 2008 og var den operationelle leder på School of Excellence, som han var med til at starte op i 2009. Den rebrandede han så til FCKs talentafdeling i 2017.
Jo, vitterligt alt dét vidste jeg i forvejen. I 2008 havde FCK allerede taget det afgørende ryk forbi Brøndby og positioneret sig som den store klub både økonomisk og sportsligt.
Du skrev, at FCK ikke startede ud som den den rigeste fodboldklub i Danmark. Men det var de altså, da Sune Smith-Nielsen kom til. Ergo er dit tidligere argument i bedste fald irrelevant.
Det har været en kæmpe succes og blevet til et af de bedste akademier i hele Norden. Og nej det er ikke på grund af pengene som du insinuerer.
Hvorfor er det ikke på grund af pengene? Det vil jeg jo vurdere, at det primært er (a la Hammers tommelfingerregel). Førsteholdets store sportslige og kommercielle succes - samt koncernens andre aktiver - har over tid bygget et så stærkt økonomisk fundament, at man har kunnet investere mere i talentudviklingen. I FCK´s tilfælde er det den måde, det er foregået på. Førsteholdet skabte talentudviklingen, ikke omvendt.
Apropos historie kan jeg godt huske de mere magre talentår i FCK, hvor man bestemt ikke var regnet for et af de bedste akademier i landet. Det har været tilfældet for en del af de år siden 2008. Orker man at trawle så langt tilbage, vil det også være indeholdt i selvkritikken på dette forum fra dine medfans, at School of Excellence faktisk ikke var særlig excellent i mange år.
Han gjorde FCKs talentudvikling profitabel og det er jo pga. hans unikke egenskaber.
Hvordan ved du egentlig det? Hvori består de unikke egenskaber, sådan mere konkret?
Jeg kunne jo mindst lige så vel påstå, at det har med det voldsomt opskruede transfermarked over de sidste bare 10-15 år at gøre. Efterhånden skal man groft sagt være dum for ikke at køre profitabel talentudvikling i en udviklingsliga som den danske - hvis man vel at mærke er i en stærk nok position lokalt til at kunne udmanøvrere konkurrenterne med mere lukrative kontrakter. Disse tjenes snildt hjem via fornævnte opskruede marked, men man skal jo have pengene i første omgang for at kunne gøre det. Det har og havde FCK.
Rekordprofitter for talenter er en tendens overalt, både i Danmark og sammenlignelige lande. Det betyder ikke, at der ikke er dygtige talentudviklere derude (det kan endda sagtens være, Sune Smith-Nielsen er en sådan!), men jeg siger bare, at FCK´s talentmæssige optur med rekordsalg til følge er noget, vi ser over en bred kam i Europa.
Nu starter han et Afrikansk pilotprojekt op. Og nej det er ikke noget alle enhver kan gøre. Vi mislykkede med det i Syd Afrika.
Jo, det er da lige præcis noget, alle kan gøre. Det er ikke alle, der kan have succes med det, men det kan vi jo heller ikke vide, om det bliver.
Det er fint, du ser Sune Smith-Nielsen som unik og god. Således er alt jo godt. Jeg vil endda medgive, at det er muligt, han er det. Men du har nu ikke overbevist mig om, at han har gjort noget, alle mulige andre ikke kunne have gjort i hans sted. At løse udfordringer ved at kaste penge efter dem virker trods alt forbavsende godt i mange dele af livet, men måske har selv dén strategi sine begrænsninger.