Redigeretman 9. feb 12:33
"Jeg var egentlig mest bare overrasket over at se dig skrive den slags - jeg mindes ikke liige at have set dig skrive sådan tidligere. Dine holdninger er naturligvis helt fine og jeg deler skam også nogle af dem. Jeg er dog måske ikke helt der hvor du er. Endnu"
- Det kommer og går. Og lige nu er det en stærk fornemmelse, andre gange kan irritationen holdes lidt nede. Jeg er jo ikke anderledes indrettet som tilhænger, end at gode resultater kan få mig i bedre humør og have et lidt mere positivt syn på tingene.
Dog er der sket noget, som har rykket ved nogle ting, og det er noget, som jeg synes er bekymrende for FCKs position. Der er kommet to udfordrere i vores egen lille andedam, og de gør det på hver deres måde fremrangende. FCM udfordrer os direkte på vores position, og har en, for os, ærgerlig kombination af økonomiske muskler, tålmodighed (lad os se, hvor længe den rækker), udtalt ærgerrighed og en klar plan for, hvordan målsætningerne opnås, herunder sportsligt.
FCN udfordrer os på talent-markedet og dén del af forretningsmodellen, særligt det nordiske. Lige nu accepteres det, måske uofficielt og i hvert fald stiltiende, at de er førstevælgere på det marked. Og det er en bet al den stund, at man i FCK har en ambition for, hvor mange akademispillere der indlemmes i superligatruppen over tid. I den sammenhæng er engagementet i FC Rosengård et enormt godt tiltag (potentialet er der i hvert fald), men det tager tid at etablere samarbejdet i en sådan grad, at det får den effekt, alle håber på.
Alt i alt synes jeg, FCK har sovet i timen, og yderligere er det min klare fornemmelse, at de betydende personer i klubben, har forskellige målsætninger eller i hvert fald forskellige forestillinger om, hvordan målsætningerne indfries.