"Altså det han gør i den første sekvens i det første klip her?
Eller 1:20 inde i det her klip? Mod AGF"
- Ja, det. Det sker yderst sjældent. Den 7-minutters video, du har postet, består af 44 af hans bedste sekvenser i FCK. Det træk, vi taler om, fører til 2 mål i videoen. Og ellers skal man tilbage til hans Viborg-tid for at finde noget tilsvarende. Hvis skalaen går fra "sagtens" til "yderst sjældent", synes jeg det er fair at konkludere, at sidstnævnte værdi er den, der kommer tættest på.
Forstå mig ret, jeg synes Achouri er en god spiller. Jeg kan rigtig godt lide ham. På samme måde som jeg kunne lide Bolanos. Mega flot teknik, dejlige at se på som tilhænger, når de folder sig ud - men får generelt for lidt ud af det over tid, og kan ikke åbne en modstander på fart, hvilket der er brug for, især når det gør lidt ondt i konceptet.
Vores hjemlige modstandere satser af gode grunde på højt og tungt pres på os, fordi vi i betydende omfang har svært ved at løse det. Vi har simpelthen svært ved at skabe kampene. En af løsningerne er at kunne bruge fart til at bryde presset. Det sker bare (apropos) yderst sjældent, for vi har ikke typerne til det. Hvis Achouri sagtens kunne udføre det træk, så burde han virkelig gøre brug af det lidt oftere, for det tvinger modstanderne til at fjerne blikket fra midten af feltet og de FCK´ere, der løber ind i det. Og det er af gode grunde svært at forsvare sig, uden at kunne være fuldkommen orienteret om, hvad der sker omkring en.