Vedr. ejer-snakken. Jeg mener ikke, det giver anledning til større hyldest, at man som ejerkreds afsætter økonomi til generel drift, vedligeholdelse og visse forbedringer af faciliteterne.
Der hvor jeg mener, der er fremlagt nogle gode pointer, er ved satsningerne på akademi i hhv. Afrika og Sverige. Jeg havde egentlig helst set, at man var gået ind i FC Rosengård på egen hånd og eget initiativ, men fint nok at gribe chancen, da man blev lokket af Johan Glennmo / Danir-gruppen. Jeg vil da i øvrigt gerne indrømme, at jeg håber det er fra sådan en kant (måske endda lige præcis dén kant), der kommer udskiftning i ejerkredsen. Det vil virkelig kunne noget, for den familie (altså Dan Olofsson-familien) er om nogen også enormt dygtige til at bygge projekter op om den fælles ånd, som jeg tror meget på, og som jeg mener, er stærkt med til at bære FCM frem i denne tid.
Men tilbage til akademierne udenfor landets grænser; godt med investeringer dér, ros for dem.
Øget spillerbudget. Ros for at skrue op, når det er nødvendigt. Den ros følges dog af en forventning om, at det selvfølgelig måtte ske, som en konsekvens af, at fodboldøkonomiens inflationsrate har været massivt opadgående de seneste 5-6-7 år.
Ovenstående fjerner dog ikke min bekymring, som i bund og grund handler om to ting: 1) at FCM er kommet langt tættere på FCK, fordi deres budget procentuelt er hævet mere end FCKs. 2) at man ser hurtige salg (efter impact) som den bedste forretningsmodel.