Jeg synes Nees sagde det meget godt: Det er ikke en trup, der skal ligge nr. 7 i Superligaen. Alligevel synes den (som jeg ser det) mærkbart ringere end i sidste sæson. Froholdt, Ramaj og Huescas er blevet erstattet af spillere, som i hvert fald i FCK, er væsentligt ringere end de tre. Dertil langtidsskade til Mattsson, som ellers var begyndt at finde melodien, og som i det mindste kender systemet og kunne bidrage med noget stabilitet, om ikke andet. Endelig har fysikken hos både Delaney og Claesson passeret sidste salgsdato, og de virker trætte og tunge, når de ellers vurderes at være i stand til at få minutter på banen. Og alt dette skal selvfølgelig kunne mærkes.
Så der skal klart ske noget til sommer. Det kunne godt ligne en trup, som er moden til den helt store oprydning. Og så må vi se, hvad der sker med SSN og Nees. Jeg har ingen fornemmelse om det går den ene eller den anden vej for dem.