Sæsonen er slut, og jeg har svært ved at huske en FCK-sæson, der har efterladt klubben i en mere mærkelig og splittet tilstand end den her. Ikke bare fordi vi ender som nummer 7 i Superligaen, hvilket er grotesk i FCK-sammenhæng, men fordi alle i klubben virker til at have været på vej i hver sin retning.
Fans, ledelse, ejere, trænerstab. Alle skyder på alle. Og midt i det hele har der sat sig et narrativ fast om, at truppen er “elendig”. Det synes jeg som bekendt er ude af proportion. Den er ubalanceret, ja. Der er klare mangler, ja. Men ikke ’elendig’, når vi samtidig har set det topniveau, holdet faktisk kan ramme.
I mine øjne blev sæsonen forgiftet allerede inden den rigtigt kom i gang. Neestrup gik efter sidste sæsons double åbent i pressen og kritiserede ledelsen for at sælge profiler for tidligt. Indholdet kunne man sagtens forstå, men som FCK-træner er det en problematisk position at indtage offentligt. Sommeren burde efterfølgende have handlet om at skabe helt klare linjer: Var Neestrup og den sportslige ledelse reelt enige om retningen, eller var tilliden brudt?
Hvis man ikke var enige, var det en gigantisk fejl at fortsætte samarbejdet - især når Wolfsburg stod klar med en kontrakt og ville betale penge for ham. I stedet forlængede man med en træner, der offentligt havde distanceret sig fra ledelsen, uden at det blev tydeligt, at konflikten var løst. Og så gjorde den sportslige ledelse nærmest præcis det, han havde advaret imod, ved at sælge Viktor Froholdt uden at hente en tilsvarende erstatning.
Derfra virkede det som om, luften gradvist men sikkert gik ud af projektet. Den dårlige stemning forplantede sig i og omkring klubben og satte dagsordenen for en historisk ringe Superliga-sæson.
Det mest frustrerende er, at sæsonen også viste, at holdet havde et reelt topniveau. CL-kvalifikationen mod Malmø og Basel var stærk, og 5-0 mod Malmø var jo FCK, som vi gerne vil se det. I Champions League-gruppespillet var der også præstationer flere niveauer over det, vi led os igennem i Superligaen: 2-2 mod Leverkussen, sejr ude mod Villarreal (de ligger altså nr. 3 i La Liga) og 1-1 hjemme mod Napoli (nr. 2 i Serie A).
Det er altså ikke et hold uden kvalitet. Men det var et svingende hold uden ordentlig styring.
I Superligaen var spillet i lange perioder decideret elendigt. Langsomt, uengageret, tungt og uden retning. Neestrup lignede mere og mere en træner, der var brændt ud i FCK. Han overlevede længe på fortællingen om, at truppen ikke var god nok - en fortælling han selv havde været med til at plante. Men den blev til sidst en sovepude, fordi den dækkede over, at holdet for det meste kørte på lavblus, og at udtrykket blev mere og mere primitivt.
Da Neestrup blev gået, og Bo Svensson kom ind, fik vi ketchupeffekten: 7 sejre og én uafgjort i kvalifikationsspillet og sejr over Brøndby i den afgørende kamp om ECL-pladsen. Det redder ikke sæsonen. Overhovedet ikke. Men det gjorde trods alt, at vi ikke sank helt ned i mudderet – eller i Betina Ligaen.
Pokalfinalen var dog en streg i regningen. Ikke kun fordi vi tabte, men fordi vi stillede os i pindsvineposition og næsten nægtede at spille fodbold fremad banen. Første plet på Bo Svenssons ellers lovende start.
Hvor står vi så nu?
Afslutningen viste, at truppen ikke er så håbløs, som den er blevet gjort til. Når vi tør, kan vi spille hurtigt, aggressivt og besnærende på modstanderens banehalvdel. Der er faktisk fodboldspillere i det her hold. Problemet opstår, når vi falder tilbage i gammel Ståle/Drillo-bold: Fysik, andenbolde, lange afleveringer og håbet om, at et fyrtårn oppe foran kan få noget ud af ingenting. Det gider jeg personligt ikke se FCK bygge videre på.
Men udfordringerne er også tydelige. Vi går alt for let i panik, når modstanderen presser højt. Noget af det starter på midtbanen, hvor vi mangler power og sikkerhed, men det ender i bagkæden. Der mangler en stabil styrmand. Hverken Gabriel eller Suzuki virker som den type, selv om de har andre kvaliteter. Og backerne er for tyndt besat.
Fremme har vi to topkanter i Achouri og Larsson, men spørgsmålet er, om de ikke begge er ved at have aftjent deres værnepligt. I den forreste midte mister vi Claesson, og der skal man beslutte, om hullet skal dækkes af Højer eller en anden ung - eller om der skal nyt blod ind. På strikerposten vælter vi os faktisk i spændende navne, men Corner fylder enormt lønmæssigt og leverer ikke stabilt nok. En kontraktophævelse ville være et ønskescenarie.
Så vi står foran et meget spændende transfervindue. Ikke fordi alt efter min mening skal rives ned, men fordi der skal fornyes de rigtige steder - primært på midtbanen og i forsvaret - uden at smide de kvaliteter væk, der faktisk findes i truppen.
FCK står med en ubalanceret trup, en klub der er splittet indadtil og udadtil, og en fanbase der hungrer efter, at der skal ske noget.
De sidste uger viste, at der stadig er noget at bygge på. Nu skal ledelsen vise, at den har lært af en sæson, hvor dårlig kommunikation, manglende rettidig omhu og et forfejlet trænerforløb kostede dyrt. Og Bo Svensson skal vise, at han ikke bare kan skabe energi på kort sigt, men også bygge et hold, der spiller fodbold og tør det.
Åbn en betting-konto, hvis du er så god til at spå