Jeg har fået gengivet kontrakten, som jeg har beskrevet herinde. Det kommer fra personer, jeg kender ganske godt, hvoraf nogle af dem er en del af klubben. Det må du jo også selv kunne dykke ned i... du har også selv børn i klubben, ikke? Jeg er privattræner for nogle af drengene, som er et par årgange ældre end min egen søn, og det er da, synes jeg, ganske langt ind i maskinrummet, man kan komme ved bare at lytte til det, fædrene taler om. Ikke kun ift. kontrakter, faktisk langt mere alt muligt andet, herunder et emne om den måde der scoutes lokalt på, som ligger mig meget på sinde (fordi jeg er bekymret over det).
Men som sagt, kontrakten har jeg fået oplyst som beskrevet herinde. Dertil nogle bonusser, en enkelt hold-baseret og lidt flere personlige. Jeg vil med det samme sige, at jeg ikke har set kontrakten selv. Af samme årsag ser jeg også gerne, hvor andre (om det er BT, Tipsbladet, bold.dk eller andre) har deres info fra, og om de tal der er blevet skitseret, er nøjagtigt dem, der fremgår af kontrakten.
For mig er det nu ikke vildt vigtigt. Om det er det ene tal eller det andet, eller om det samlede tal skal kunne gå op i nøjagtigt 1 mio. / mdr. eller måske er 875.000 eller 1,2 mio. Jeg gengiver blot de tal, jeg er blevet introduceret til, og det gjorde jeg for at vise, at økonomien i Beijmo-signingen formentlig er ret god. Og det er den uanset om tallet for Andreas Cornelius er det ene, det andet eller det tredje.
Jeg forstår - du ved ikke, hvad tallet er, men gengiver nogle tredjehånds-rygter.
Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvorfor man skulle aftale en sign-on fee. Det var der vel ikke noget i casen, der talte for. Corner var ikke transferfri og ville gerne selv hjem, og likviditet var næppe et issue for ham efter gode kontrakter udenlands.
At Beijmo sikkert får gode penge ud af sit skifte inkl. en pose penge upfront, virker indlysende. Men jeg håber godt nok ikke, han ligger i nærheden af Corner i lønhierarkiet.