@ Matias
Den bedste måde at give kritik på er altså ved ros-ris-ros, så derfor...
...vil jeg oprigtig starte med at rose din måde at jonglere med ordene på, og din til tider humoristiske synsvinkel.
"Er der et skjult kodeks for hvad man må mene og skrive, og er en anden synsvinkel fuldkommen banlyst herinde?"
- Ingenlunde skjult. Tværtimod. Skriver man lort, bliver man bedt om at finde sig en passende tråd i artikelforum, eller blot holde sig til "egne" klubtråde.
Men så er der jo også et skjult kodeks, for hvem er det lige der bestemmer hvad der er lort og lagkage? Nu talte du også om at smide kort på bordet i et indlæg til Ham Der, den er altså også synlig her, og der kan nok ikke være et sekunds tvivl om at det er negativt ladet.
"Et godt eksempel er da Claudemir blev præsenteret i FCK, så var der en bred enighed om at Claudemir helt sikkert skulle gå ind på midtbanen med det samme"
- Forstå lige lidt, SCHAAP. Det skylder du dig selv. Jeg har allerede skrevet, at det intet har med dig og den igangværende indlægsudveksling at gøre.
Med mindre du mener at du udgør flertallet, så er den altså ikke specifikt rettet mod dig.
Vedr. Claudemir, så blev han tildelt trøje nr. 6 (som traditionelt er central midtbane), samt hentet med ordene om, at han var tiltænkt en rolle som central midtbane. Så klart nok, at det var det, man gik ud fra. Ligesom da Santin blev hentet til venstrekanten, men havnede i angrebet.
Ja, det kunne man fristes til at tro, men nu havde jeg så noget andet (åbenbart forkert, for det er jo åbenbart modstridende af hvad kodekset lyder på herinde) information inde i mit hovede, som gjorde at jeg mente han måske var tiltænkt kanten.
I øvrigt mener jeg at Santin har trøje nr. 11
"Det kunne der så absolut ikke være tale om. Og sådan er der mange eksempler der bliver skudt ned herinde, er det i så fald virkelig så tåbeligt at ytre sin mening?"
- Jøsses, hvor er du dog nærtagende. For det første skrev jeg da Claudemir blev hentet, at i den kamp jeg havde set med ham (mod Ajax), startede han på højrekanten, men blev lagt ind bag Hofs, da amsterdammerne drønede gennem midten af banen, som var det en regulær motorvej. Så vidt jeg er (og var) orienteret, har det været en løsning, Vitesse ofte har trukket på - og nu har FCK altså gjort nøjagtigt det samme. Ikke at det er så vigtigt (for andre end dig).
Det er klart at jeg er "nærtagende" når tonen så absolut er nedladende. Det er jo ikke et spørgsmål om at jeg ikke kan tage imod kritik, for det har jeg trodsalt gjort en del gange nu (også fra andre fangrupper), det er mere et spørgsmål om at man ikke må have sin egen mening om tingene.
For det andet: Hvilke indlæg har gjort, at du finder det rimeligt at konkludere, at der (her i tråden) så absolut ikke kunne være tale om dine teorier på området?
Som skrevet før, var det indtrykket fra flere indlæg (ikke kun dit, med mindre du er flertallet), som jeg tolkede som en "ah-den-må-du-længere-ud-på-landet-med-attitude." Men det er også ret svært at afkode div. humørsving og holdninger bag skærmen.
Som sagt; du er ualmindeligt nærtagende. Og du føler dig tilsyneladende tilsidesat og devalueret, helt uden at du har grund til det. Min opfordring til dig, er, at du ret hurtigt får smidt det nærtagende element over bord. Og selvfølgelig er du bliver lidt mere åben overfor kritik. Du går jo helt tydeligt meget op i spillet, hvorfor forklaringen på FCKs - i øvrigt ret klare (og ganske velkendte) - koncept, som repos har givet dig, ikke behøver at blive mødt af de sære svar, du har siden har disket op med, som i bedste fald er et udtryk for at du ikke er så stærk på taktik, i værste fald er et udtryk for internetstolthed.
Denne respons opsummerer meget godt hvorfor at man bliver "nærtagende," for der konkluderes jo gang på gang negativt ladede ting om en som person. Et godt råd er at gå efter bolden og ikke manden. Jeg opfatter meget af det du på det seneste har skrevet gennemgående som en "har-jeg-ret-eller-tager-du-fejl-attitude."
Men jeg er selvfølgelig taknemmelig over at blive korrigeret, men ikke irettesat (det er for mit vedkommende et negativt ladet ord).
Omkring formationen, så er jeg jo ikke idiot, selvom man måske vil have mig til at fremstå som en, men er det så forkert af mig at have en mening om hvordan man måske kunne gøre konceptet endnu bedre. Det virker jo som at man ikke må have sin egen mening, det virker som om at konceptet er fuldstændig fastlåst BASTA - FINITO - PUNKTUM
Noget andet er også når man prøver argumentere for sin sag, så får man bare at vide at man skal stoppe med at ævle, eller smutte over til artikelforum, eller også at man ikke er åben over for kritik.
Jeg må sågar spørge om vi alle i bund grund ikke bare er nogle fodboldnørder, som godt kan lide at diskutere fodbold, og herinde omhandler det så tilfældigvis FCK?
På falderebet skal der helt sikker også lyde et held og lykke med lodtrækningen herfra.