Braaten er for mærkelig. Det er som om, han spiller kampene fuldstændig for sig selv. Laver geniale aktioner, for derefter at stoppe op og lege lidt, og slutte af med at aflevere til en modstander. Slutproduktet er som oftest alt for ringe til, at vi får noget fornuftigt ud af ham.
Jeg hælder efterhånden mest til, at vi ikke forlænger med ham.
Jeg er ulden ved en midtbane med TK, Mussis, Delaney og Toutouh. Der mangler noget derinde, og helst en med erfaring, disciplin og lederegenskaber.
Der er heller ikke givet, at Mussis fungerer fra dag 1. TK har ikke niveauet internationalt, og egentlig heller ikke Suppen, når det spidser til. Han er god som aflastning, men det bliver uendelig meget sidelæns, og det er det sidste, vi har brug.
Man blev helt misundelig over Kahlenbergs rolle hos BIF, for han er, minus fart, alt det vi mangler lige i øjeblikket. Pasningssikker, kontrollerende og igangsættende på samme tid, og så endelig med et blik for spillet i længderetningen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.