Snak

Jeg ved godt historikken ikke kun er prangende med de reelle eksempler der er. Jeg er bare af den overbevisning, at vi via vores status i Skandinavien og i forhold til konkurrenterne fabelagtige økonomi, kunne styrke både holdet og forretningen, ved veltimede køb af skandinaviske spillere lige før det blev fucking obvious for alle hvor dygtige de var.

Svia i sommers, Nicolaj Thomsen i vinters. Kusk vinteren før, Albæk sidste sommer er eksempler på spiller og tidspunkt, der ville have matchet, så vi manglede deres kompetencer, vi var rimeligt sikre på deres niveau og så vi stadig havde en fornuftig chance for at hente dem. Pontus Jansson i vinters og Steffen Johansen i sommers er skandinaviske eksempler.

Det er sandt de ikke behøver slå til, men den gælder jo for alle. Samtidig kan den relativt høje købspris på en profil fra en ligarival modsvares af lidt lavere lønkroner end til ældre udlændinge, samt et langt større videsalgspotentiale.

Nu er Sölvi og Ståle jo ikke danske spillere, som jeg gik ud fra var præmissen.
JC var ok, men havde godt nok også sine udfald.

@ Plankeværk

Nogen af dem, du nævner har vel også været forsøgt. Stefan Johanssen foretrak Celtic, hvilket vi jo ikke kan konkurrere med, og Sviahchenko vil FCM ikke sælge. Det samme med Ankersen i EFB.

Esbjerg har nu alle dage gernet ville saelge til FCK, kan det vaere fordi man kunne faa mere fra Salzburg eller spilleren hellere vil vaek.

Ja, begge dele formentlig.

Kom JC ikke til klubben efter en periode med Kihlstedt/Rabo på mål? Og hev et par titler hjem som årets målmand...
For det var da vist en ganske fin opgradering på målmandsposten, trods nogle udfald.
Og selvom "årets målmand" måske lidt er en poptitel, og JC havde et godt forsvar foran sig, så husker jeg det nu alligevel sådan, at han gjorde det ganske godt, de første sæsoner.

@Svoger

Det er også sådan jeg husker ham. Noget andet jeg faktisk også husker JC fra, er hans enorme karisma. Det er selvfølgelig ikke til at føle på, men han virkede som en indpisker, der fra buret af kunne råbe hele banen op. At han så senere blev lidt halv usikker, er jeg også enig i.

Enig. Sammen med Gravgaard slog JC til fra dag 1. Jeg husker første kamp i Aalborg, hvor begge var fremragende, og vi vandt stik imod spil og chancer. Der blev fundamentet skabt til den solide defensiv.

JC endte desværre med lidt for mange udfald, og bl.a. en pokalfinale, hvor han forærede sejren til OB. Overordnet var han dog god for os.

Det er gået med Johan Wiland, som det gik Jesper Christiansen. De havde begge flere sæsoner lang, fremragende periode for os, hvor de både leverede fremragende enkeltmandspræstationer i form af redninger og indgreb, men også bragte ro til forsvaret/holdet - men de har også begge haft efterfølgende, lange perioder med en masse usikre/dårlige præstationer.

Ang. danske spillere har der også været vores første ligatopscorer, Morten Nordstrand.

Noget helt andet.

Tror I at de seneste forsk. taktikker i FCK, er tegn på at Ståle er på vej mod en ny taktik, eller om det blot er fordi han ikke har kunne få kabalen til at gå op med den stive 4-4-2?

Jeg ved ikke helt hvad jeg håber på, men jeg har svært ved at se, hvordan man skal praktisere en 4-4-2 i næste sæson, når man tager materialet in mente.