Det er en skændsel, det vi er vidner til. Det er kun pga. en periode på tre år med meget svingende resultater leveret af fire forskellige trænere, at nuværende placering og pointhøst ikke prompte kan dumpes. Det burde begge kunne som den største selvfølgelighed, havde FCK det format, som alle - inkl. FCK selv - forventer.
Af en eller anden årsag er det pt. kun offensiven der skydes på, uagtet at defensiven og presspillet halter ligeså meget. Tingene hænger i øvrigt sammen, hvilket man jo ikke behøver være specielt fodboldkyndig for at kunne se og fatte. Når vi er så lette presse, og med så relativt simple midler, som det er tilfældet, så kommer offensiven også til at lide under det. Den får aldrig den ro, den skal have, og derfor bliver det til en flok spillere der render rundt som hovedløse høns, og desperat prøver at finde den hurtige, smarte og effektive løsning i bestræbelserne på at skabe chancer.
Ståle Solbakken udtalte efter kampen mod Silkeborg, at der skabes chancer nok, men at ansvaret for de manglende mål, hviler på de enkelte spillere. Det ville være rigtigt, hvis hans præmis var det. Det er den blot ikke. For der skabes naturligvis ikke chancer nok, og det bør ikke blive accepteret som en sandhed, blot fordi den gentages tilstrækkeligt mange gange.
Cheftræneren har ikke formået at løfte opgaven, eller projektet, som det nærmere er, og som han også selv kalder det. Om det handler om kvalitet i truppen eller i trænerteamet - eller begge dele - ved jeg ikke, men spillet og resultaterne er ikke i nærheden af at være tilfredsstillende, og det må nordmanden tage konsekvensen af.
Han må indse at flere af hans darlings, simpelthen ikke har den nødvendige kvalitet. Danny Amankwaa f.eks. har det ikke endnu, og alverdens deltagelser i startopstillingerne synes ikke at rykke ham en centimeter. Det er det samme han kan, og desværre det samme slutprodukt, han byder ind med nu, som da han var ny i truppen. Det kan være han kan blive bedre, han ligner i hvert fald en, der har talentet til det. Anderledes forholder det sig med Youssef Toutouh, som bare ikke helt har det, der skal til. Han har en god teknik og et godt spark, og han kan såmænd sagtens gøre gode ting for os, problemet for ham, og dermed os, er blot, at det kommer meget tilfældigt, men det værste er, at han ift. holdspillet, som fodbold jo er, er et decideret svagt led. Det fungerer ikke omkring ham, basisspillet. Derudover er der en række spillere, som heller ikke kan bidrage til at give holdet det løft, det trænger til. Rurik Gislason, Kris Stadsgaard, Johan Wiland, Thomas Delaney, Steve De Ridder, Claudemir osv. Nogle har aldrig været gode nok, andre er gået totalt i stå, tilsyneladende helt uden for Ståle Solbakkens evners rækkevidde.
Denne status smitter af på alt og alle i og omkring FCK. Man mister troen og energien. Det er en rigtig opslidende øv-stemning, der indhylder FCK. Spillerne har meget tydeligt mistet modet. Der er ingen idé og koncept, og i centrum for hele elendigheden står den store rorgænger og undsiger sig selv. Det er pinefuldt at være vidne til, og tilskueropbakningen forsvinder da også bid for bid, ligesom tiltroen blandt andre omgivelser, som medierne også gør det. Det er et spørgsmål om tid, for sponsorerne også gør det. Man har gennem egne handlinger og inkompetence man ikke vil tage de nødvendige konsekvenser af, valgt at blive en sidebemærkning, når de store snakke om dansk fodbold tages.