Ståle Solbakken har qua sin stilling som kombineret cheftræner og sportschef naturligvis meget magt i FCK. Men ligeså naturligt har han det ikke over medierne. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor der ikke tales mere om fyring, men umiddelbart synes jeg heller ikke ret meget taler for, at det er den løsning man skal håbe på. I hvert fald ikke som FCK´er.
Man må tænke på, at det bedste FCK - og et dansk hold i det hele taget - nogensinde har præsteret, bærer hans signatur. Derfor er der ikke bare en tiltro til, men en vished baseret på det der kan dokumenteres, at han kan få det til at fungere. At han kan skabe den rette kultur. At han kan skabe den synlige, positive udvikling.
Der er dog - i hvert fald for mig - en række ubekendte i regnestykket. Hvad/hvilke egenskaber scoutede man f.eks. på, den gang man formede 10/11-holdet? Var det andet end en heldig hånd, der gjorde, at det hele faldt i hak? Jeg tror det - ikke mindst fordi, Ståle Solbakken også i andre sæsoner (der var halvanden sæson, hvor det ikke kørte) i hans første periode som træner i FCK, viste samme evner, uden at det dog kom til så klart udtryk, som i 10/11. i 05/06 f.eks., eller 09/10, hvor gode europæiske præstationer blev fulgt af kontrol i ligaen, med plads til udvikling for både konceptet generelt og de enkelte spillere.
Det er derfor rimeligt at tro på, at han kan gøre forskellen i og for FCK. Mit bud er, at han skal have det helt rette set-up, for at få det han også selv forventer. Det kan være - det er, igen, mit bud - at han har lidt svært ved at erkende dette. At han måske ikke helt er så god til at implementere de offensive tiltag, han ønsker. At han måske ikke helt har de trænerteam, der skal til, for at forbedre os på basiselementer i spillet, som angrebsskabeloner, dødbolde osv. Det kunne ligne det. Dette baserer jeg på hvor uværdig vores succesrate ved offensive dødbolde er, og hvor lidt spillerne lærer af deres fejltagelser i åbent spil. Rurik Gislason og Danny Amankwaa løber f.eks. til stadighed konsekvent ind i klynger af modspillere (og taber derfor bolden). Ligeledes, og det har sådan set altid været en af Ståle Solbakkens største svagheder, har vi stadig svært ved at skabe kampene. Vi gør det acceptabelt, når vi ikke skal (hvilket er derfor, vi, modstanderne taget i betragtning, præsterer bedre i Europa end i den hjemlige liga), og rædsomt, når vi skal.
Forudsætningen for at projektet skal lykkes, er selvfølgelig, at spillertruppen er, som den skal være. Det kniber det med i disse år.
Skulle man af med Ståle Solbakken, skulle man enten gøre et afsindigt lykketræf a la et der modsvarer Dame N´Doye på spillerfronten, og få en ukendt profil, der på alle leder og kanter bare passer ind. Det tror jeg ikke man vil satse på, på så vigtig en position. En beslutning, jeg i så fald er enig i. Alternativt skal man have en træner som både har en personlighed, der kan bære FCK-kulturen - det havde eksempelvis Roland Nilsson slet, slet ikke, Hans Backe ej heller - og som har nogle klare idéer til, hvordan konceptet udvikles, i særdeleshed ift. hvilken spillerhylde, vi kan forvente at kunne hente fra, hvor godt ungdomsprojektet fungerer og som har erfaring med at træne hold/klubber, der svarer til FCKs position i Danmark. Frank de Boer ville være perfekt. Han har i to ud af fire mesterskabssæoner haft ringere trup, end et par af konkurrenterne, og Ajax er dem alle vil slå i Holland. Nuvel, man vil selvfølgelig også gerne slå de to andre store, men de har ikke helt samme position som Ajax. Men det er i den kaliber, man skulle hente, hvis det skulle give mening at erstatte Ståle Solbakken. I hvert fald på nuværende tidspunkt. Og det kan jo, af åbenlyse årsager, ikke lade sig gøre.