Det er rigtigt, at Glen Riddershold beklagede sig på unødig, uværdig facon. Det er vel det, der i folkemunde er "at tude". Det gør han jævnligt, og det er så hans måde at tackle modstand på. Han burde have været overbærende og taget Ståle Solbakkens noget unuancerede konklusion på 1. halvleg som det, det var; noget vrøvl. Det udstiller altså den slags bedre, hvis man ikke har problemer med at holde irritation og reaktion adskilt, som man kan, hvis man ved, man har fat i den lange ende. Den evne har Glen Riddersholm ikke, og det undrer mig, da han i den grad har fået sit hold til at præstere igennem det meste af efteråret.
Ståle Solbakken er Ståle Solbakken. Som repos nævner, tæller han chancer på så særlig vis, at ingen andre er i nærheden af at kunne komme frem til samme tal. Det kunne være sjovt at tage ham på ordet, og i samråd med ham definere chancer/store chancer i et sammendrag af en periode, en halvleg eller en kamp.
Glen Riddersholm havde i øvrigt ret i, at det kom til at ligne kontrabold, det vi præsterede i store dele af 1. halvleg. Til det er der bare at spørge; og hvad så? Det virkede. Det var godt at vores defensiv gav mindre plads, end FCM havde forventet. Det var godt at der blev fokuseret på det defensive udgangspunkt, hvor otte-ni mand er på plads og to-tre stykker fortjekker, og ikke sætter i gang (offensivt), før der er plads til det. Man skal kæmpe med de midler, man har og man må gøre sit for at læse sin modstander. Havde FCM f.eks. ikke haft så velsmurt et offensivt koncept (hvilket Glen Riddersholm i øvrigt har en stor andel i), havde det formentlig været en anden game-plan, Ståle Solbakken havde valgt. Så det Glen Riddersholm i realiteten beklager sig over, er egen styrke.
Jeg synes vi spillede en rigtig god kamp i går. Som Plankeværket skrev, sad jeg heller ikke og var nervøs ved kampudviklingen. Det eneste jeg ikke syntes så lyst ud, var udsigten til at få skabt store chancer. Men dét billede vendte. Danny Amankwaa spillede sin til dato absolut bedste kamp for os, og som vi har været omkring et hav af gange tidligere, er det ikke talentet der mangler. Det er omsætningen til det, for holdet, brugbare. Det kom i går. Bevares, han lavede også sine typiske fejl, men de var færre og han fik i modsætning til tidigere, langt mere ud af sine offensive anstrengelser, tydeliggjort af hans scoring til 2-0 og hans raid som førte til 3-0-scoringen. Faktisk var han også på pletten ved 1-0 målet. Havde bolden ikke været inde over stregen i første omgang, havde den under alle omstændigheder været det, da Danny Amankwaa efterfølgende bankede den i kassen.