Snak

@ Repos

Udekampen mod Torino, ser resultatmæssigt fin ud. På papiret ser det også ud som om at man "bare" tabte på en hjerneblødning i overtiden. Det gjorde man naturligvis også til syvende og sidst.
Men det er jo ikke hele historien om den kamp. Langt fra.
Man blev spillet i bund og kunne snildt være sendt hjem til Danmark med en 0-3 eller en 0-4.

Når Ståle skal sætte et hold til en europæisk udekamp, går det som regel nogenlunde resultatmæssigt fordi man har et meget defensivt udgangspunkt og i bund og grund er fint tilfreds hvis man bare spiller til 0. Når man skal skabe noget selv mod europæiske modstandere, så ser det straks noget mindre overbevisende ud.

Som jeg husker det, havde Torino ikke alverden. Men vi var da trængt i defensiven. Kampen viste dog, at vi offensivt var milevidt fra noget brugbart i den slags kampe.

Det er nu en myte, at resultaterne er blevet bedre under Ståle Solbakken, eller peger i den rigtige retning. Alternativt læser man dem så isoleret, at de er umulige at gøre brug af.

I vores seneste mesterskabssæson, 12/13, under Ariel Jacobs, hentede man et pointsnit på 1,97. I efterfølgende sæson, med Ståle Solbakken ved roret, var snittet 1,93, og snittet er i denne sæson 1,84. At resultaterne, de senset ca. 10 runder, er bedre end i begyndelsen af sæsonen (ca. et år (28 runder) efter Ståle Solbakkens tiltræden), er et forhold, der næppe er værd at hæfte sig ved. Vi skal tilbage til rædselssæsonen med bronzemedaljerne, 07/08, for at finde et snit, der er ligeså horribelt, nemlig 1,82.

Yderligere er vi ekstremt sårbare, da vi ikke scorer nok mål. Et mål imod os, resulterer ofte i, at vi taber point. Kun i to tilfælde i denne sæson, har vi hentet tre point, når modstanderne har scoret imod os. Og det lider resultaterne selvfølgelig (også) under. Målscoreren er i den forbindelse et kapitel for sig. Vi scorer 1,1 mål pr. kamp. 1,1! Selv ved vores seneste 8. plads, i 99/00, scorede vi knap 20% flere mål. Det er altså helt vildt.

Ja, det er ekstremt ringe, men indtil videre fuldstændig talt ned og undskyldt med alt fra mellem og himmel og jord. Enhver kan dog se, at det er manglende kvalitet, og ikke alt mulig andet.

@Matias

Det var naturligvis med reference til fremgangen fra sæsonstarten. Hvor den eksakte grænse går fra for brugbarhed af stimer og pointsnit kan blive en lang og akademisk diskussion.

Det virker dog sært at ignorere den markante forskel på resultaterne fra sæsonstart til nu. Dermed ikke sagt, at det samlede pointsnit ikke kan bruges som argument for, at Ståle ikke har gjort det godt nok. Man kan jo fint konkludere, at sæsonstarten var så uacceptabelt ringe, at selv et fint snit i den resterende del af sæsonen ikke kan redde Ståles røv.

Som jeg skrev, er jeg ganske klar over indgangsvinklen. Den kan bare ikke anvendes til ret meget - af den simple årsag, at den helt miserable pointhøst i begyndelsen af sæsonen, kom efter 28 runder under Ståle Solbakkens ledelse. At et hold igennem en periode skaber bedre resultater end i andre, er altså ikke et argument i sig selv - det er tilfældet for alle hold, til alle tider. Det, der er vigtigt at kigge på, er udviklingen siden Ståle Solbakken tiltrådte. Og kigge på sæsonens samlede pointhøst. Hobros pointhøst de første 5 runder, er f.eks. ligeså høj som FCKs de seneste 10. Men hvis ikke det giver sig til udtryk i holdets samlede sæsonpræstation, er det af gode grunde underordnet. Af en anden meget simpel årsag; hvis det kun er den isolerede stime, der er interessant (eller mest interessant), hvad er så udgangen på de årlige 5-6-7 runder (i træk), som er ringe?

@Matias

Men mener du virkeligt, at det er rene tilfældigheder, at pointene ikke blev akumuleret i starten af sæsonen - for det er konsekvensen af det, som du siger.

Jeg er i øvrigt helt enig i, at det ikke taler til Ståles fordel, at man ramte en rigtig dårlig periode efter, at Ståle havde haft mere end et halvt år ved roret.

Jeg undrer mig bare over behovet for at ignore tendenserne undervejs. Fremgangen i resultaterne behøver ikke at redde Ståle fra en fiaskokonklusionen, men tendenserne er da relevante i forhold til at vurdere, hvad vej pilen peger.

Nej, det var ikke rene tilfældigheder. Det var et udfald af, at Ståle Solbakken ikke havde noget som helst på plads. At man bruger svingdørsvinduet som en ufravigelig naturlov for, at resultaterne bliver dårlige, er jo håbløst, al den stund det tidligere har vist sig ikke være tilfældet. Både i 05/06 og i 11/12 var resultaterne rigtig gode efter samme opskrift.

Tendenserne undervejs? Hvilke tendenser er så vigtige at holde sig til, at det er dem - og netop dem - der betyder noget i det samlede regnskab? Resultaterne på samme tid i sidste sæson, var også rigtig gode. Det har ikke betydet det mindste, ift. i dag. Og igen, hvad betyder tendensen med de 5-6-7 kampe i træk, vi pr. sæson disker op med, hvor spillet er elendigt? Det er dem, der koster mesterskaber, så jeg ved godt, hvad der er min holdning til dem. Det var også det, jeg spurgte til i forrige indlæg. Hvad betyder det, når Ståle Solbakken endnu en gang rammer sådan en stime.

11/12 sæsonens fine pointhøst i de første 12 runder kom da vist kun fordi der var en overdreven respekt for FCK. Da de andre hold fandt ud af at man bare skulle presse os lidt, kollapsede korthuset. Det havde intet med sommerens transfervindue at gøre.

Naturligvis skal ledelsen trække en streg i sandet på et tidspunkt for resultaterne vil i sidste ende være vigtigst. Det ændrer ikke på, at de spillemæssige og resultatmæssige tendenser bør være med i overvejelserne.

Skal ledelsen fyre Ståle, hvis mesterskabet glipper? - uanset, hvor mange points FCK henter og hvor godt de spiller?

Med mindre, at mesterskabet er et ultimativt krav, så er det netop tendenserne man skal kigge på.