Kampen mod EFB demonstrerede, at vores defensiv igen er vores klart stærkeste kort. Det er sgu solidt, og SA giver så meget ro dernede. Dejligt, at Pelle spillede en solid kamp, så længe han han kunne.
Problemet var igen, at midtbane simpelhen ikke er stærk nok til at dominere modstanderne, og derfor bliver vi i perioder presset alt for langt tilbage.
CP bidrog atter med en god portion ro, da han kom på banen, og han er altså en god mulighed at have til at kontrollere i den afgørende fase.
Offensivt var det stærkt, at Cornelius kom på tavlen, og efter en, for ham, klassisk scoring, hvor indlæg, løb og timing gik op i en højere enhed. Det er sådan, han skal spilles, og Ludwig ligner vores tredje succesfulde svenske venstreback på stribe. Dem kan vi åbenbart spotte præcist.
Dubravka så dog ikke specielt god ud ved målet, og jeg var levet skuffet, hvis SA ikke havde snuppet sådan en bold.
Toutouh stod igen svagt i billedet, og det gjorde hverken ham eller holdet noget godt med en placering på kanten.
Amankwaa havde mange gode aktioner, men for h......, hvor er slutproduktet miserabelt. Den afgørende aflevering blev konsekvent slået i fødderne på en EFB-spiller. Det bliver febrilsk, og jeg sad med en opgivende følelse, når Amankwaa satte i løb med bolden, for jeg vidste det ville blindt.
Vi er udfordret på midtbanen, og, som en anden bruger påpegede, så står valget mellem pest eller kolera lige for tiden. Måske løsningen kan være at forsøge Remmer eller Foley i højresiden af midtbanen.
Nu har vi Randers næste gang, og en sejr her, vil næsten sikre os sølvmedaljerne, som med FCMs stime, må være det mest realistiske mål for sæsonen. Jeg ser stadig, at vi prioriterer pokalen ret højt, for et trofæ er trods alt et plaster på såret.
Slår vi EFB i semifinalerne, så venter en hjemmekamp med enten FCV eller SE, der begge ser ud til at være i krise. Det bør vi kunne håndtere.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.