Lige nu sidder jeg med de tanker omkring det, at der selvfølgelig er noget stolthed forbundet med at sælge en spiller dyrt, til en klub i en stor liga - det er vores lod, og så er det godt, når det udmønter sig i spektakulære salg. Samtidig er jeg en smule loren ved et evt. salg af Daniel Amartey - af to årsager: 1) Han har gang i en rigtig god udvikling, og er pt. vores fysisk stærkeste midtbanespiller, som i den grad er med til at dominere kampene og skabe pladsen og tiden for de dele af offensiven, der er blevet opjusteret i dette transfervindue, og 2) Jeg tror ikke, Ståle Solbakken hverken kan eller vil investere i et kvalificeret alternativ, skulle han blive solgt. Konstellationen William Kvist og Thomas Delaney rækker, problemerne er dog de klare, at den aktuelle konkurrence ser ud til at gavne vores spil, og vi er utroligt sårbare ved karantæne, skader eller formnedgang. Vi har ingen i truppen, som kan løfte opgaven som substitut for én af de to.