Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er af en eller anden grund ikke så negativ. Men efter første halvleg vidste man det ville gå galt.

Jeg mener simpelthen at truppen er bygget dårligt op pt. Det er delvist grundet skader. Holdet har for få spillere der strækker banen, de spillere vi har vil alle sammen helst spille i det samme område offensivt. Lige nu er der to spillere/positioner der løber dybt - backerne. Det er grunden til - efter min ydmyge holdning - vi er betydeligt bedre med Verbic, fordi han kan finde ud af fra tid til anden at strække banen.

Hvorfor skulle Pourie væk. Når man kigger på vores angrebstyper mangler vi jo ham. Så en anden et sted at vi mangler en joker at smide ind. Det var han jo. Desuden synes jeg at Pourie var god i starten.

Vi mangler spillere der kan sætte en mand i dag. (Verbic, Bashkim, Amankwaa???). Men mest det med folk der søger dybt. Det mener jeg virkelig er et problem.
Det var jo en af de dage, hvor sofaen blev straffet noget så eftertrykkeligt. Jeg røg i drømmeland efter ca. 15 minutter af kampen og er mildt sagt en kende overrasket efter at have læst kampreferatet.

Jeg har det lidt som første gang jeg med nogle venner så From Dusk till Dawn, hvor jeg var nødt til at smutte et stykke tid inde i filmen og aldrig rigtigt forstod den efterføglende snak om vampyrer.

Ja-hatten strammer sgu en smule omkring hovedet lige nu.
I refuse to answer that question on the grounds that I dont know the answer
jeg synes generelt for de sidste par kampe, har vi lagt godt ud de første 15-25 min. Men det som om vi ikke kan holde kadencen og vi bliver febrilske og forhastede, begynder tage dårligere og dårligere beslutninger. Vi ligner oftest nogle der regner med at det går galt og at vi ikke får scoret. Og i løbet af kampen bliver det mere og mere udtalt.
Jeg har ikke det store at tilføje de allerede mange kommentarer, der stiller sig kritisk over for Ståle Solbakkens aftryk på truppen, taktikken og div. kampoplæg. Overordnet set tror jeg, han har regnet med, at han skulle hjem til en sikker succes, da han tiltrådte i efteråret 2013. Han har simpelthen undervurderet udfordringen, og overvurderet sig selv. Mht. gårsdagens kamp, er det selvfølgelig smadderærgerligt, at Kasper Kusk ikke havde bedre skud i støvlerne og at hhv. Andres Cornelius (som generelt ikke virker klar) og Nicolai Jørgensen brændte 100%-chancer - men dette forklarer ikke, at der stadig ikke er struktur/mønster i angrebene. Indlæggene bliver stadig slået blindt ind i boksen, og løbene ind i samme, er mildest talt tilfældige.

I går var det desuden udtalt, at spillerne simpelthen ikke var klar. Utallige, virkeligt utallige, gange var førsteberøringen fra vores spillere hovedrystende dårlig, hvilket gjorde, at OB fik enormt meget ud af deres presspil. Når spillerne endelig fik en ok førsteberøring på bolden, regnede de med, at så var den ligesom sikker, og var derfor slet ikke forberedt på, at de kunne blive tacklet/udfordret. Det var rystende at iagttage. Og det var et gennemgående problem. Kasper Kusk, Daniel Amartey, Mathias Zanka, Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Youssef Toutouh, Peter Ankersen og William Kvist begik alle denne, samme fejl, og så er der altså noget galt med oplægget.

William Kvist tror jeg i øvrigt helt utilsigtet kom til at afsløre, hvad der bl.a. er galt: FCK kan ikke tåle, at gøre det ok. Det kommer til at virke som en sovepude. Man er blevet rost meget for aktiviteten i dette transfervindue, og straks er man oven på, lidt for lækker, klar med arrogancen og forventningsfuld om, at resultaterne bare kommer dumpende. Således fik William Kvist forklaret i optakten i går, at man ville spille fysisk i den første periode, og så var det et spørgsmål om, hvornår FCK ønskede at ændre kampens karakter til egen fordel, og spille poleret langs græsset. Som om! Som om vi er i stand til at diktere den slags - men det tror jeg, at spillere og ledere tror. I øvrigt blev kampforløbet stikmodsat, så enten er det spillerne eller Ståle Solbakken der har misforstået noget. Alternativt begge parter.

Stephan Andersen: 8 (i mangel af bedre)

- - - - -

Peter Ankersen: 7

Mathias Zanka: 8

Mikael Antonsson: 7

Ludwig Augustinsson: 7

- - - - -

Kasper Kusk: 6

Daniel Amartey: 6

William Kvist: 6

Nicolai Jørgensen: 7

- - - - -

Federico Santander: 7

Andreas Cornelius: 5

- - - - -

Youssef Toutouh: 6

Christoffer Remmer: ub

- - - - -

Ståle Solbakken: 5
Matias, jeg er ganske enig i karaktererne, omend Kusk godt kunne få 7 og Ståle i inde øjne bør få 03 med en stor pil ned. Ståles karakter bør desuden være betinget af, den gigantiske ubalance han har skabt på holdet. FCK mangler den spiller centralt, der kan kontrollere og fordele spillet, og samtidig styre presset. Indtil han er i truppen, kan ingen i den sportslige ledede bestå.
Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører! https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Meget enig Matias, det er en skræmmende tendens. Vi har en væsentlig bedre trup end da Ståle kom tilbage, til trods for dette, har jeg svært ved at se forskel på det hold han overtog og det hold vi har set de sidste 4 runder (plus hjemmekampen mod Jablonec).

Vi er hårdt ramt af lattekulturen og der er et par stykker, startende med Ståle selv, der skal have arbejdshandskerne på og acceptere at det kræver noget godt gammeldags knofedt at blive danske mestre.

Hvis det på trods af at "sæsonen er lang", er det rette tidspunkt overhovedet at snakke om et dansk mesterskab.
Jeg synes også Kasper Kusk var ok i går, i perioder. Man fuck hvor var hans slutprodukt ringe, og i særdeleshed da der var aller mest brug for hans evner. Derfor får han 6. Nicolai Jørgensen var ikke meget bedre i øvrigt, men skabte dog lidt på egen hånd, hvilket jeg tog hensyn til med en anelse bedre karakter. Jeg er sådan set enig i, at Ståle Solbakken overordnet set er dumpet for truppens tilstand og gøren og laden i denne sæsonopstartsfase, men jeg bedømmer kun hver enkelt kamp isoleret set. Det andet er noget lidt andet.
Var Delaney i karantæne i gårsdagens kamp?
fck-medløber.
Jeps.
"plast bøjer sig ikke for passion. sådan er det bare!"
Jeg er sgu egentlig lidt rasende lige nu. Ståle Solbakken har om føje måneder stået i spidsen for holdet i tre sæsoner, og vi er ikke kommet tættere et mesterskab. Der er noget der sejler fuldstændigt derinde, og selvom det som tilhænger selvfølgelig er frustrerende, ikke nøjagtigt at kunne udpege problemerne, er det decideret rædselsfuldt, at man tilsyneladende heller ikke kan det fra intern side.
Annonce