Redigeretman 31. aug 2015
De fleste spillere i den norske og svenske liga, er oplagte at hente i vinterens transfervindue. Det samme med spillere i den russiske liga, idèt de spiller i kalenderåret. Der er mere transferaktivitet i de lande i vintermånederne. Følgende spillere kunne være intressante at hente:
Iver Fossum, Strømsgodset (Jeg kender ikke så meget til ham, men han skulle efter sigende være et af de største talenter i norsk fodbold, og så er han transferfri til vinter)
Jens Jønsson, AGF (En pålidelig spiller, der både kan spille på den centrale midtbane, eller som central forsvar. Han udvikler sig stadigvæk og er ikke så dyr)
Niki Zimling, Mainz (Er et oplagt transfermål til midtbanen. Han er ganske rigtigt et spørgsmålstegn, men hvis han kan holde sig fri for skader, så kan han sagtens vise sig at være en gevinst for holdet)
Andreas Granqvist, F.C. Krasnodar (Jeg har længe haft et godt øje til ham. Vi er nødt til at hente en central forsvarsspiller inden længe, og Granqvist vil være oplagt at hente til vinter)
Lasse Vigen, Fulham (En undervurderet spiller, der givetvis snart får sit store gennembrud. Han koster nok heller ikke det vilde, men det er nok tvivlsomt om Fulham vil slippe ham lige foreløbigt)
Rasmus Falk, OB (Et kæmpe talent, som flere gange har været rygtet væk fra OB. Det er mere oplagt at han ryger til en større klub end FCK, men jeg kan dog sagtens se ham vælge os, hvis ham og OB får det rette tilbud)
Markus Henriksen, AZ Alkmaar (Han har været en profil i Æresdivisionen i flere år efterhånden. Selvom han ikke er et teknisk vidunder, så er han tæt på at være komplet. Ville kunne være en forstærkning fra dag 1)
Johann Berg Gudmundsson, Charlton Athletics (En spiller i en rivende udvikling, og han har den kreativitet og vilje som vi søger)
Slawomir Peszko, F.C. Köln (Ståle kender ham rigtig godt fra sin tid i F.C. Köln og Wolverhampton og han har en international ruitine og et drive, som vi sagtens kan bruge)
Daniel Kolar, Viktoria Plzen (Har været en nøglefigur hos Viktoria Plzen igennem en årerække. Vi har tidligere hentet flere tjekkiske spillere med succes, og Kolar kan vise sig at være endnu en i rækken. Han har ihvertfald kvaliteterne)
Tomáš Kalas, Chelsea (Et af de største talenter i Tjekkiet, men har ikke fået regelmæssig spilletid på det seneste. Har været lejet ud til flere klubber, men har stadigvæk sit store gennembrud til gode)
Rubin Okotie, 1860 Munchen (Var tidligere rygtet til FCK, men endte i 1860 Munchen. Det kan være FCK igen kan få chancen for at hente ham til vinter)
Forza Napoli Sempre!