Redigeretfre 18. sep 2015
"Toutouh overraskede positivt igår. Han er en systemets mand, og sammen med Høgli fik de lukket deres side af. Krydret med en scoring, så var han faktisk rigtig god."
- Ja, det er virkelig noget, man ser, når han spiller. Han er FCK/Ståle-mand ind til benet, hvilket i kampens hede betyder, at han næsten aldrig bliver fanget ude af position. Det er lige præcis det aspekt, Kusk, Verbic og Ankersen skal lære, da det virkelig vil hjælpe meget i det generelle spil. Når Verbic, eller Kusk for den sags skyld, laver finurlige løbemønstre med mindre succesfulde udgange, skaber det super meget rum den anden vej, hvilket starter en kædereaktion igennem kæderne. Det forklarer muligvis også den absurd høje personligfejl-rate, vi pt. har. Når Ankersen laver fejlene, er det logisk nok endnu værre.
Det er dog svært, tror jeg, da Kusk og Verbic mindre stationære rolle giver os et helt nyt aspekt i det fremadrettede spil. Det at de bryder kæder på kryds og tværs af banen, det giver virkelig holdet en x-faktor, der gør, vi er langt mere farlige end hidtil.
Jeg husker desuden ikke, at jeg har set Delaney være så offensiv, som er tilfældet pt. Er det mig, der har korttidshukommelse, eller laver han ´halvfarlige´ dybdeløb fra tid til anden? Ligemeget hvad giver det igen en hel del mere dynamik til en ellers ret stram og disciplineret taktik.
København.