Snak

Jeg er med på at NJ hetzes lige lovligt meget fra tid til anden. Især i Parken er han offer for mange dumme kommentarer.
Hans sæsonstart har generelt været god, med et enkelt eller 2 decideret fremragende præstationer. I går var bare ikke en af dem. Jeg kan slet ikke se det. Han havde en god aktion op til Santanders dobbeltchance, men generelt var han usynlig og tabte ofte bolden. Samtidig er hans defensive arbejde et niveau under Santanders, alene det retfærdiggør forskellen i gårsdagens karakter.

Hvad jeg ikke så, var en Delaney der var bedre end Kvist. Jeg synes Kvist var fabelagtig, men måske handler det om at jeg virkelig ønsker ham succes stort set mere end nogen anden på holdet. Der var ikke et øje tørt, da han i anden halveg vendte rundt om sig selv og 2-3 Hobro spillere, TO gange efter hinanden. Og så jeg ham faktisk ikke smide en bold væk.

Næh, men det handler måske også om måden man ser kampene på og hvad man forventer af spillerne. Jeg synes William Kvist var god, men at han manglede som bindeled mellem forsvar og midtbane, hvilket skabte noget rum til Hobro især i 1. halvleg. Og dertil synes jeg simpelthen modstanderen er for dårlig til, at det burde være tilfældet. Ikke forstået på den måde, at man kan holde dem fra chancer, men jeg synes de fik for let spil i det rum. Thomas Delaneys rolle synes jeg har udviklet sig til at have fokus længere fremme på banen og som egentligt, centralt knudepunkt - og den rolle fungerer han for tiden upåklageligt i. Han er virkelig god. Ikke Tobias Linderoth-god, som dækkede hele lortet og samtidig var den perfekte leder for FCK, men virkelig stabil og god. Og så har han samtidig udviklet sit anførerpotentiale, som i går kom til udtryk ved, at kommunikerede med med- og modspillere på en måde, der i hvert fald på mig, virkede som en "moderne leder", der med ro skaber autoritet. Det var nyt for mig. Og jeg synes det var fremragende.

Jeg kan godt følge dig. Jeg bliver i øvrigt også gladere og gladere for Delaney offensivt.
Min vurdering hænger nok sammen med, at det var første gang i denne omgang, Kvist var dominerende i sine dueller, og vandt dem alle sammen, uden kort og overtænding.
Men det er også rigtigt, at Hobro fik for meget plads at spille på i første halveg, det skyldes dog også at begge Hobros angribere spillede fornuftigt, samt at der var for stor afstand mellem de 4 centrale. Det mener jeg også Delaney, Amartey og Zanka er skyldige i. Det blev klart bedre da de skubbede længere op med de bagerste 4 i anden hallveg. At de kunne det, hænger naturligvis også sammen med udskiftningen af Park (han var ret god synes jeg).

Edit. Han hedder Park og ikke Son.

"Tænk at vi, ikke nødvendigvis forkert, diskuterede Delaney og hans position på et FCK-mesterhold 15-16"

- Det var lige nøjagtigt svært at se med ham - om han tippede den ene eller den anden vej. Som vi også var inde på, på det tidspunkt, svarer denne tid, sådan rent aldersmæssigt, til den, hvor William Kvist også for alvor slog igennem i rollen, nemlig i kalenderåret 2010. Indkøringsperioden har også været sammenlignelig, da de begge er kommet fra ungdomsafdelingen og begge har brugt en del tid på at spille "uden for position", men helt klart har gået efter en position på den centrale midtbane, og spillet omtrent det samme antal ligakampe på tidspunktet (TD: 124 / WK: 133). Thomas Delaney har i sin udvikling lige været et års tid foran William Kvist, sidstnævnte havde dog bidt sig fast på landsholdet som 25-årig - det er ikke sikkert, Thomas Delaney når det, men det er nu alligevel ret tæt imellem dem.

I denne sæson har han indtil videre vist, at han har været klar til at tage næste skridt. Vores centrale midtbane kunne godt bruge noget mere struktur og nogle bedre offensive idéer, men det er detaljer, og det skal nok komme, det tror jeg på. Selvfølgelig kan vi ramme bedre spillere end de to, vores midtbane skal bygges om, men de er nok relativt tæt på højeste niveau, hvis det samtidig skal være spillere der kan bygges noget op om (som jo forudsætter, at de er her i noget tid). At de så i tilgift begge er kulturbærere, gør selvfølgelig ikke det fjerneste.

Det er præcis min pointe.

Vi var i vores gode ret til at stille spørgsmålstegn ved ham og hans position på FCK 15-16. Det er dog fantastisk, når man nu var i tvivl, at han stråler, som han gør. Han mangler helt sikkert nogle finjusteringer ift. at bygge på i det offensive, men jeg, kald mig jubelidiot, synes vi ser fremskridt fra kamp til kamp - Relativt farlige dybdeløb, der laver rod i modstanderens positionering samt flere og flere nøgleafleveringer.

Jeg er allerede lidt nervøs for næste ligakamp. Jeg lærer aldrig at blive helt glad for de lokalopgør. Af en eller anden årsag føler jeg mig altid ret sikker på, at den kommende kamp mod Brøndby, der taber vi. Og alverdens afkræftende stats hjælper desværre ikke på det.

Jeg har det så præcist modsat. Kampene mod Brøndby gør mig ikke nervøse, da det mod dem er et af de få tidspunkter, hvor vi kan være garanteret, at alle yder en optimal indsats og indstilling. Arrogancen og den manglende koncentration er minimal mod remuladeprinserne, og derfor tror jeg også, at FCK har så gode resultater mod dem.

Jeg ville ønske, jeg havde det sådan. Dit rationale giver i øvrigt god mening, langt bedre end mit (manglende). Men det ændrer hverken det eller de seneste ti sæsoners resultater dog på, ift. min nervøsitet ved de kampe. Der var faktisk en del år, jeg slet ikke tog ind og så de kampe, og nærmest heller ikke kunne holde ud at se dem i tv. Det begyndte egentlig ved guldkampen i 2001, hvor Zuma saksede mesterskabet i hus. Der gik fire-fem sæsoner derfra, før jeg igen satte ben til et derby.

Og så har han samtidig udviklet sit anførerpotentiale, som i går kom til udtryk ved, at kommunikerede med med- og modspillere på en måde, der i hvert fald på mig, virkede som en "moderne leder", der med ro skaber autoritet. Det var nyt for mig. Og jeg synes det var fremragende.

Det bed jeg også mærke i Matias, det var herligt at se hans reaktion da Tamboura mente han filmede i feltet, der vel egentligt bare var en duel der endte med at den ene spiller faldt. Det blev til en "rolig nu" gestus og ellers koncentration om afviklingen af indkastet.

Sane tabte også hovedet et par gange, hvor TD i stedet koncentrerer sig om afvikling af spillet i stedet for at tage de ligegyldige diskussioner. Det er lækkert at se når en spiller kan mønstre den form for selvbeherskelse uden at virke arrogant eller umotiveret i sine andre aktioner.

Matias, jeg forstår dig udmærket. Jeg har det sådan, når FCK møder mindre hold som netop Hobro i går. Jeg hader det som pesten, for jeg kommer til at tænke på kampe hvor man har domineret men tabt på grund af manglende koncentration og indsats. Den kamp der altid står klarest for mig er kampen mod Vejle i 99-2000 sæsonen. Jeg frygter altid en gentagelse, og de sidste 15 års resultater kan ikke ændre på det. Her hjælper Zankas mange hjerneblødninger så heller ikke på at ændre det billede.