Tak.
Santanders første mål var virkelig godt, og han har haft et fremragende forår, og udsigterne for Cornelius er smådystre.
Mht. transfers, så tror jeg, vi beholder Zanka. Det vil være så vigtigt at beholde makkerskabet med Erik J., og samtidig er det en no-brainer at tilknytte Ankersen fast. Han bliver kun bedre, og offensivt er han på vej mod at nærme sig sit "gamle" niveau, medens han defensivt er blevet meget bedre end tidligere.
NJ er helt afgjort fortid, da man jo har en aftale med ham, hvilken man selvfølgelig overholder.
Delaney bliver meget svært at holde fast i, selv om det kommer til at gøre voldsomt ondt at miste ham. Spørgsmålet er, hvor mange penge vi kan få for ham, og hvilke klubber, der går efter ham. Kan han lande en PL-aftale, så bliver prisen klart højere end hvis der er tale om en tysk klub.
Vi skal have direkte afløsere for samtlige profiler, der ryger, for internt i klubben er der ingen på samme niveau. Keita kan på sigt udvikle sig, medens Falk ikke er en en-til-en afløser for NJ.
Vi bliver i øvrigt forkælet med små mellemrumsspillere i næste sæson med Kusk, Verbic og Falk. Samtidig er der Toutouh, Kadrii og Amankwaa til samme positioner, så der skal formentlig arbejdes på at udleje en af to sidstnævnte.De er begge blevet sat voldsomt bagud af deres skader, og har ikke udsigt til meget spilletid.
Jeg mener stadig, man bør afprøve muligheden for at omskole Amankwaa til back, da jeg kan se ham have redskaberne til at nå langt her. Han er taktisk godt skolet, hurtig og har offensive kvaliteter. Fysisk skal der bygges på, og der skal arbejdes med pasningsspillet. Jeg ser dog perspektiver her.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.