Det er jo egentlig tanken, at det kun er superligasæsonen, der bedømmes - men CL er noget særligt (det var det også sidst), og derfor giver jeg da gerne mit bud i de 6 (evt. flere) ekstra kampe.
For det første: Hvor er det mega fedt i dag. Fandeme et stærkt resultat. Der er ingen tvivl om, at dette FCK-hold er et af de bedste, der har været. Det er bedre end 00/01, og helt på højde med 06/07 - dengang havde vi bedre spillere i f.eks. Brede Hangeland, Tobias Linderoth og Marcus Allbäck (for nu at tage en fra hver kæde), til gengæld der mere dynamik i vores hold i dag, ikke mindst fordi vores kanter er mere offensive, udfordrende og (faktisk markant) hurtigere med bolden. Der er stadig lidt op til 10/11, men det kan jo være, at potentialet udfoldes i løbet af efteråret, det kunne være fint.
Kampen i sig selv blev grebet enormt professionelt an, hvor man satsede på fysisk power som modvægt til Portos hurtige, teknisk dygtige spillere. Og så stod såvel spillerne generelt som kæderne sammen. Det var en enhed, og det var virkelig flot udført. Spillerne - undtaget én - var klar til opgaven, da den blev fløjtet i gang. Fra Robin Olsen i den ene ende til Andreas Cornelius i den anden. Der var en helt klar plan, og det var tydeligt, at man lagde ud med at være klar i duellerne og i zonerne, og derfra finde sine ben at stå på - finde ud af, hvor mulighederne lå, hvor der var åbninger, hvor de kunne rammes og hvor de ville vise sig at være svagest. Ståle Solbakken og trænerteamet har helt sikkert haft fokus på nogle af de ting, og så var det op til kampforløbet at vise, hvor de bedste muligheder lå. Jeg er overbevist om, at man troede på, at man kunne vinde - men at en sejr naturligvis ikke kunne hentes gennem en FCN-præstation - jeg undrer mig i den forbindelse rigtig meget over Ståle Solbakkens og Kasper Hjulmands tilsyneladende store enighed i synet på fodbold, for det er noget helt forskelligt, de to praktiserer som trænere.
Jeg tror det bliver noget af en kamp for Ståle Solbakken, at sat holdet spot on til kampen mod Club Brügge. Fokus skal holdes, det er et rigtig godt hold og de må ikke undervurderes.
Nå, bedømmelserne:
Robin Olsen: 10 - et lille 10-tal, men han var bedre end 9 pga. de sikre indgreb ved indlæg, det gav ro.
---
Peter Ankersen: 10 - også et lille 10-tal.
Mathias Zanka: 11
Erik Johansson: 9
Ludwig Augustinsson: 9
---
Jan Gregus: 03 - jeg talte 2 gode defensive og en enkelt god offensiv, som var ud over det sædvanlige. Han fyldte faktisk en del, men var overordnet set bare ikke klar og kostede muligheden for sejr.
William Kvist: 10
Thomas Delaney: 9 - han spillede godt efter sin bommert.
Youssef Toutouh: 8
---
Federico Santander: 7
Andreas Cornelius: 11 - et stort 11-tal, men jeg synes ikke helt han nåede op på 13.
---
Mikael Antonsson: ub
Benjamin Verbic: 7
Rasmus Falk: 7
---
Ståle Solbakken: 10